FinansWatch

Nordea får tilsynshug for skjult gebyr

Finanstilsynet vurderer at Nordea har handlet i strid med god skik, fordi bankens valutaberegner ikke oplyser, at Nordea lægger et tillæg på 0,4 pct. af beløbet oven i den oplyste kurs.

Foto: Torben Stroyer, Jyllands-Posten

Nordea er for karrige med deres gebyr-oplysninger på bankens mobile valutaberegninger, og det giver nu en påtale fra Finanstilsynet.

"I Nordea Bank’s ”Mobilbank Valutaberegner” oplyses det ikke, at banken lægger et tillæg på 0,4 pct. til den oplyste kurs. Finanstilsynet fandt, at bankens kunder har krav på at blive oplyst om tillægget. Idet der er tale om en væsentlig information, som banken skal give sine kunder, for at kunden har mulighed for at træffe sit valg på et velinformeret grundlag," skriver Finanstilsynet i en netop offentliggjort afgørelse.

Finanstilsynet modtog i december en klage over, at beregneren ikke viste den valuta-pris, som kunderne reelt kunne købe udenlandsk valuta for, men i stedet Nordeas indkøbspris på valuta.

Klager fik oplyst af Nordea, at tallene var Nationalbankens valutakurs, og at banken så lagde sit tillæg oven i - dog uden at oplyse dette på beregneren.

Kun vejledende

Det fik kunden til at bede tilsynet om at gå ind i sagen. Nordea oplyste til Finanstilsynet, at beregneren ikke skulle ses som andet end et vejledende og 'hurtigt' værktøj. Kunderne skulle altså ikke tro, at de tal Nordeas egen beregner viste, var den pris, man kunne købe valuta til i banken.

Det svar var tilsynet dog ikke tilfreds med.

"Det er dog Finanstilsynet opfattelse, at beregnerens opsætning tillige gør, at bankens kunder, kan opfatte beregneren således, at den også kan anvendes til køb af valuta. Beregneren skal derfor være tilstrækkelig informativ i denne henseende," skriver Finanstilsynet i afgørelsen.

Derfor har tilsynet nu påbudt Nordea, at ændre mobiltjenesten, så gebyret tydeligt fremgår.

Nordea skriver i en kort kommentar på sin hjemmeside, at

"Redegørelsen er taget til efterretning, og banken vil igangsætte initiativer til opfyldelse af det i redegørelsen givne påbud."

Mere fra FinansWatch

Valgkampen var smal og hård - nu skal bestyrelsen i P+ have fokus på hele medlemsskaren

Uenighed er en del af et sundt medlemsdemokrati, men når man samles i en bestyrelseslokale er der ikke plads til særinteresser. I stedet skal fokus være på hele medlemsskaren. Sådan lyder det fra bestyrelsesformand i pensionskassen P+, Kim Duus, der efter en konfliktfyldt valgkamp til fire poster i pensionskassens bestyrelse nu skal have skabt fælles fodslag.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs