FinansWatch

Nordea: Nej tak til ECB-lån

Efter lange overvejelser takker den svenske storbank Nordea nu nej tak til at benytte ECB's lånefacilitet, der åbnes onsdag

Nordea er stærk nok og har rigeligt med kapital til at sige tak men nej tak til ECB's tre-årige lånetilbud.

Banken meddelte ellers i forbindelse med årsregnskabet, at man fortsat overvejede tilbuddet, som blev meldt ud i december og kort efter fulgt op af et lignende 3-årigt lånetilbud fra den danske Nationalbank.

Men nu meddeler Nordea altså ifølge det svenske nyhedsbureau SIX, at banken ikke vil gøre brug af lånemuligheden, trods den meget lave rente på 1 pct.

"Der er ingen grund til at deltage. Som vi allerede sagde i december, så er vi en af Europas stærkeste banker med ubegrænset adgang til lånemarkederne," siger pressemedarbejder hos Nordea, Erik Durhan, ifølge nyhedsbureauet, og understreger at han ikke mener, at det vil stigmatisere de banker, der deltager i låneauktionen onsdag.

Svenske banker siger nej tak til ECB

I SEB har man dog klart takket nej til selv samme tilbud, netop med henvisning til at det ville give et dårligt billede af banken.

"At deltage kan skabe et forkert billede af banken. Vi er en bank med en stærk balance, som hele tiden har haft adgang til markederne," lød det tidligere fra SEB ifølge den svenske erhvervsavis Dagens Industri,

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs