Nordea forlænger bonusprogram med tre år

Den nordiske bankkoncern har forlænget sit aktiebaserede bonusprogram, der omfatter direktører og en række højtstående ledere.
Foto: Pr/nordea
Foto: Pr/nordea
Af Marketwire

Nordea Bank har besluttet at forlænge sit aktiebaserede bonusprogram i tre år.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet onsdag.

Programmet, der hidtil har strakt sig over årene 2020-2022, forlænges til perioden 2023-2025, og det omfatter bankens topchef, ni andre direktører samt 50 højtstående ledere.

I forbindelse med programmet tildeles cheferne i Nordea her i 2023 betingede aktier, som får en treårig performanceperiode.

Det maksimale antal aktier, som den administrerende direktør og de ni øvrige medlemmer af ledelsesgruppen kan få tildelt, er på 769.622 aktier, mens de 50 øvrige ledere maksimalt kan få tildelt samlet 1.000.000 aktier i Nordea.

Den samlede værdi af aktierne anslås til 8,3 mio. euro før skat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også