FinansWatch

Nordea i ordnet formandsskifte: Erfaren brite overtager til oktober

Stephen Hester overtager posten som bestyrelsesformand fra Torbjörn Magnusson til oktober.

Nu afgående bestyrelsesformand i Nordea, Torbjörn Magnusson. | Foto: PR/Sampo/Jussi Särkilahti

Nordea skal have ny formand til oktober, hvor den erfarne bank- og forsikringsmand, briten Stephen Hester, overtager posten fra Torbjörn Magnusson.

Det fremgår af en meddelelse.

Nomineringsudvalget foreslår Stephen Hester som nyt medlem af bestyrelsen ved den næste generalforsamling den 24. marts.

Her genopstiller den nuværende formand Torbjörn Magnusson også til bestyrelsen, og han vil fortsætte som formand indtil den 30. september, hvorefter Stephen Hester overtager.

"Nomineringsudvalget har i sit grundige arbejde særligt lagt vægt på en velordnet og vellykket overdragelse af formandshvervet."

"Vi har endvidere fortsat understreget behovet for, at bestyrelsesmedlemmernes ekspertise kan imødekomme de særlige krav i banksektoren samt have stærke bånd og kulturel forståelse for de nordiske lande. I betragtning af Stephen Hesters omfattende erfaring inden for bank- og forsikringsbranchen internationalt såvel som i Norden, er vi meget begejstrede for det potentiale, han har at tilbyde Nordea, skriver nomineringsudvalget."

Stephen Hester er i dag også bestyrelsesformand for flyselskabet Easyjet. Han har senest været topchef for forsikringskoncern RSA Insurance i perioden 2014-2021 og før det, topchef for Royal Bank of Scotland fra 2008-2013.

Torbjörn Magnussen fortsætter fra. den 1. oktober som menigt bestyrelsesmedlem.

Christian Sagilds endelige farvel til finansbranchen

Nordea forlænger bonusprogram på små 2 mio. aktier til ledelsen 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs