FinansWatch

Nordea-direktør: Ingen vækst i renter og gebyrer

Der sker en del ombytning fra bank til realkreidt i Nordea Danmark, og det er med til at give en flad vækst i nettorenteindtægterne.

Bjørn Bøje Jensen, bankdirektør i Nordea Danmark | Foto: Nordea/PR

Toplinjen i Erhverv i Nordea Danmark vokser ikke i andet kvartal i år sammenlignet med samme kvartal sidste år. Men indtjeningen stiger.

Det siger direktøren for Erhverv i Nordea Danmark, Bjørn Bøje Jensen, til Ritzau Finans.

Nettorenteposten er uændret 85 mio. euro i andet kvartal i år, mens nettogebyrer er stort set uændret – 27 mio. euro mod 26 mio. euro i andet kvartal sidste år.

"Vi har en del ombytning fra bank til realkredit – det giver lavere marginaler, da realkreditfinansiering er billigere rentemæssigt end virksomhedslån," forklarer direktøren.

Han erkender, at Nordea tjener mere på banklån end på realkreditlån på kort sigt.

"På kort sigt er det rigtigt, men den korrekte rådgivning sikrer langsigtet indtjening fra kunderne," pointerer han og kollegaen Mads Skovlund Pedersen eksemplificerer:

"Det er jo bedre at tjene 500 kr. i ti år på et kundearrangement end 1000 kr i for eksempel to år," siger han.

Når svage kunder bliver stærkere, påvirker det også renteposten. Typisk betales højere rente jo mere usikkert et lån er.

"Når vi får en mindre andel af den type kunder, så falder vores indtjening på rentemarginalen," erkender Bjørn Bøje Jensen.

Indtjeningen stiger derimod.

"Da kapitalforbruget også bliver mindre, når kunderne får det bedre, så forbedres bankens afkast," fastslår Erhvervs-direktøren og oplyser, at afkastet på den danske forretning faktisk er næsten fordoblet på et år.

Der faktiske tal oplyser banken ikke.

Mere fra FinansWatch

John Fisker om historisk resultat: "Vi har travlt"

Ringkjøbing Landbobank lander rekordregnskab i andet kvartal, som hverken er drevet af kursreguleringer eller tilbageførsler, men af kerneforretningen. Det glæder bankens adm. direktør, John Fisker, der for fem kvartaler siden ikke havde regnet med at stå her i dag. "At det hele ville buldre på den her måde, havde vi ikke set komme," siger han.

Ny låntype fra Totalkredit runder skarpt hjørne

Med udlån for over 5 mia. kr. i fastforrentet 1,5 pct.-lån med afdragsfrihed i 30 år kommer boligejere fri af risiko for indlåsning hos Totalkredit. Realkredit Danmark har fortsat det største udlån i den relativt nye lånetype på tværs af rentesatser.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs