FinansWatch

Finanstilsynet kritiserer Nordea for at udsende investeringsrapporter for langsomt

Nordea i Danmark får kritik fra Finanstilsynet for at være for lang tid om at sende omkostningsrapporter til sine investeringskunder.

Foto: Mads Claus Rasmussen//

Nordea Danmark har været for længe om at sende omkostningsoplysninger til sine investeringskunder i både 2019 og 2020.

Det skriver Finanstilsynet i en meddelelse.

Investeringskunder bør ifølge tilsynet ikke modtage oplysningerne senere end tre måneder efter den periode, som de omhandler, men hos Nordea Danmark er der gået mellem seks og ni måneder, før kunderne har modtaget oplysningerne.

"Jo længere tid der går fra perioden, som omkostninger vedrører, til kunden modtager dem, desto mindre er oplysningerne værd for kunden," skriver Finanstilsynet i meddelelsen og fortsætter.

"Modtager en kunde oplysninger vedr. omkostninger og gebyrer senere end tre måneder efter endt årlig regnskabsperiode, anser Finanstilsynet som udgangspunkt dette som for sen levering af oplysningerne," lyder det.

Derfor har Nordea Danmark fået et påbud om "at sikre, at bankens investeringskunder rettidigt modtager ex post-oplysninger vedrørende omkostninger og gebyrer."

Mere fra FinansWatch

Visa åbner for betaling med kryptovaluta

Visa vil fremover acceptere betalinger med den amerikanske kryptovaluta USD Coin. Dermed bliver betalingsnetværket det første af sin slags, der åbner for kryptovaluta.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs