FinansWatch

Browder anker droppet norsk hvidvasksag om Nordea

Det var ifølge det norske medie E24 Bill Browder og hans kapitalfond Hermitage Capital Management, der tilbage i oktober 2018 anmeldte mulig hvidvask for 175 mio. dollar gennem Nordea i de skandinaviske lande og Finland.

Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske investor Bill Browder har anket beslutningen fra norske Økokrim, der efterforsker økonomisk kriminalitet, om ikke at starte en efterforskning af hvidvask i storbanken Nordea.

Det fortæller han til det norske erhvervsmedie E24.

Det var ifølge mediet netop Bill Browder og hans kapitalfond Hermitage Capital Management, der tilbage i oktober 2018 anmeldte mulig hvidvask for 175 mio. dollar gennem Nordea i de skandinaviske lande og Finland.

I oktober i år valgte Økokrim dog at henlægge sagen, hvilket Bill Browder ikke er enig i:

"Vi er uenige i ræsonnementet for henlæggelsen. Vi synes ikke, de har lavet en ordentlig efterforskning. Vi har fået flere oplysninger siden den første anmeldelse, og vi kommer til at benytte alle de mulige juridiske værktøjer for at få dem til at gennemføre det, vi håber, vil blive en grundig og frygtløs efterforskning," siger han til E24.

Økokrim bekræfter over for mediet, at Bill Browder har anket afgørelsen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere