FinansWatch

Panama Papers, stigende omkostninger og fokus på compliance – Nordeas pensionsmodne topchef har haft travlt

Casper von Koskull overtog på papiret en bank i god gænge i 2015. Siden har banken måttet slås med skandalesager og stigende omkostninger, som også vil blive en del af Koskulls eftermæle (Opdateret).

Foto: /ritzau/Lehtikuva/Martti Kainulainen

På noget så helligt som en søndag - i går - valgte Nordea at informere omverdenen om, at bankens øverste ansvarlige, adm. direktør Casper Von Koskull, har fået en udløbsdato.

Nordea-chefen træder tilbage ved udgangen af 2020, lød det fra banken.

Kigger man nogle år tilbage i arkiverne, virker Casper von Koskulls kommende afgang dog ikke så overraskende.

Allerede før Koskull tiltrådte, dristede FinansWatch sig til at spørge om, der i den knap 55-årige Nordea-mand gemte sig en permanent løsning for Nordea. Spørgsmålet blev stillet til bankens daværende formand, den altid egenrådige Bjørn "Nalle" Wahlroos, og svaret kom i vanlig direkte stil.

"Der er ikke noget, der er permanent i forretningsverdenen. Men vi har aftalt en pensioneringsalder på 60 år, så ja, hvis du kalder fem år - eller mere - permanent, så helt sikkert ja. Han er permanent," sagde Nordea-formanden dengang.

Udråbt som favoritten

At Casper von Koskull er på vej ud af døren ligger altså fast, men hvad har den adelige finne fra det svenske mindretal i Finland sat for et aftryk i Nordea i de seneste knap fire år?

For at blive klogere kan det være en hjælp at se på det Nordea, Koskull overtog fra bankens daværende danske adm. direktør Christian Clausen.

Dengang - i 2015 - kunne Nordea bryste sig af at være kommet igennem den store finansielle krise langt bedre end mange af konkurrenterne - særligt Danske Bank.

Det var dermed en bank, som umiddelbart så ud til at være i god gænge. Da Christian Clausen i sommeren 2015 annoncerede, at han ville træde tilbage, gik der ikke længe, før Von Koskull af iagttagere blev udråbt som den oplagt arvtager.

En spådom, der som bekendt gik i opfyldelse. Casper von Koskull havde gjort det godt i spidsen for bankens erhvervsafdeling, hvor han var kommet til efter en karriere i investeringsbankverdenen med bl.a. 12 år i Goldman Sachs.

Flere store udfordringer

Allerede ved sin indsættelse påpegede Koskull en række udfordringer, banken ifølge den nye topchef skulle håndtere i lighed med resten af sektoren.

Her pegede Von Koskull på den digitale transformation hele sektoren - men især Nordea - stod over for. Banken skulle have reformeret sit kernebanksystem, en omfattende opgave, som har kostet mange resurser, men som ifølge formand Nalle Wahlroos og Casper von Koskull var bydende nødvendigt.

Nordea er som mange andre banker resultatet af fusioner, og de mange fusioner havde gjort bankens it-system til et puslespil med brikker, som ikke rigtig passede sammen, og det sænkede bankens evne til at lancere nye produkter - og var unødvendigt dyrt.

Det er også derfor, at banken under Koskull har investeret 8 mia. kr. i et nyt it-system i et projekt med arbejdstitlen Simplification.

Udover de åbenlyse udfordringer på it-området, hvor Nordea har haltet efter nogle af konkurrenterne, har Von Koskull allerede fra starten lagt vægt på, at banken heller ikke på complianceområdet levede op til, hvad der måtte forventes af en bank i den liga.

Panamanske papirer

Før Casper von Koskull overhovedet var tiltrådt som topchef havde Nordea haft ørene i maskinen hos de svenske tilsynsmyndigheder, som havde banken en opsigtsvækkende bøde på ca. 40 mio. danske kr.for alvorlige mangler i bankens efterlevelse af reglerne til forhindring af hvidvask og terrorfinansiering.

En af de første store beslutninger som omverdenen fik kendskab til kom, da Group Compliance Officer Eva-Lotta Rosenqvist røg ud af banken. Det var hende, der i sidste ende havde haft ansvaret for afdelingen, som havde fejlet i arbejdet med at bekæmpe hvidvask.

Snart derefter ramtes Casper von Koskull af den helt store møgsag, som kom til at definere hans første år i banken. Panama Papers.

Solgte guldklumpen

Søndag den 3. april kørte udsendelsen om Panama Papers over skærmen på DR, og samtidig kunne Politiken sammen med en række udenlandske kolleger - heriblandt Süddeutsche Zeitung - afsløre hemmelighederne fra et panamansk advokatkontor, som havde hjulpet tusindvis af personer over hele verden med at gemme penge fra de hjemlige skattemyndigheder ved at etablere skuffeselskaber i skattely.

Nordeas luxembourgske afdeling, som var den klart største af de nordiske bankers afdelinger i det lille europæiske land, blev udpeget som en af de store syndere i samarbejdet med panamanske advokatkontor Mossack Fonseca.

Efter banken først havde afvist at have gjort noget forkert, måtte Casper von Koskull nogle dage senere gå ud og tordne mod den praksis, som samarbejdet med Mossack Fonseca havde været udtryk.

"Lad mig understrege, at vi ikke accepterer at blive brugt som platform til skattely," lød det fra von Koskull.

Sagen kulminerede senere med frasalget af hele den luxembourgske afdeling, som ellers havde været en guldgrube for Nordea.

Fokus på omkostningerne

Set fra investorernes stol har Casper von Koskulls arbejde med bankens omkostninger været værd at følge fra nært hold.

Noget af det første, Casper von Koskull stillede aktionærerne i udsigt, var en udlodning af udbytter på 75 pct. af det årlige overskud og en maksimal vækst i omkostningerne på 1 pct.

Det sidste skulle dog vise sig at være lidt for optimistisk, da banken i 2016 ændrede forventningerne til 3 pct. vækst i omkostningerne. Det var dog ifølge von Koskull for at tage de store udgifter på forhånd for dermed at kunne se omkostninger falde.

En manøvre banken har haft held med siden da.

Om Nordeas storaktionær Sampo, som har skiftet sin repræsentant ud fra tidligere Björn Wahlroos til den nuværende bestyrelsesformand i Nordea Torbjörn Magnusson, har prikket Casper von Koskull og bedt ham om at tage den tidlige pension vides endnu ikke.

Banken havde tidligere en tvungen pensionsalder på 60 år, men den blev afskaffet for efterhånden mange år siden.

At bankens formand mener, at der er plads til forbedringer i banken står dog ret sikkert. I et interview med Dagens Industri siger formanden således:

"Jeg er enig i beskrivelsen af, at Nordea har underpræsteret set i forhold til sammenlignelige banker. Så der er brug for, at Nordea får bedre nøgletal," lød det fra Torbjörn Magnusson.

Aktiekursen er faldet med knap 30 pct. under Koskull - heri er dog ikke medregnet udbytter.

Opdateret kl. 10.07 med yderligere oplysninger.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere