FinansWatch

Nordea-direktør om at fejle: Der er altid en læring at hente

FEJLKULTUR: Det er blevet populært at tale om sine fejl, og Finanssektorens Arbejdsgiverforening ser gerne, at finansvirksomheder arbejder for en kultur med åbenhed om de fejl, man begår. For Nordea-direktør Mads Skovlund handler fejl mest af alt om læring. Sådan var det også med hans første fejl i banken, der kom til at koste dyrt, og som han har båret med sig lige siden.

Ansvarlig for Nordeas privatkunder i Danmark, Mads Skovlund, bryder sig ikke om ordet fejlkultur. | Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Det kostede ham ikke jobbet, men derimod "kun" nattesøvnen, da Mads Skovlund, ansvarlig for Nordeas privatkunder i Danmark, som nystartet studentermedhjælper i storbanken begik sin første fejl.

"Den har betydet meget for mig, og jeg kan stadig huske den, som var det i går," siger Mads Skovlund i et interview med FinansWatch.

Han har indvilliget i at fortælle om sin egen fejl for at være med til at sætte fokus på fejlkultur på arbejdpladsen. Et område, som også den tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) forsøgte at sætte fokus på gennem sin kampagne #deldinefejl for at gøre op med en hæmmende perfekthedskultur.

Det er nok meget menneskeligt at prøve at dække over sine fejl, men jeg synes, det er vigtig, at der er plads til at fejle på en arbejdsplads.

Mariane Dissing, direktør i FA

Her har finanssektoren muligvis en særlig udfordring, når det gælder om at få medarbejdere til at tale om fejl.

"Bankverdenen er præget af en præstations- og performancekultur. Og det er en sektor, hvor det kan have store konsekvenser for andre mennesker, hvis man begår store fejl. Den cocktail er giftig, når det handler om at skabe psykologisk sikkerhed. Jo mere der er på spil, jo større konsekvenserne af en fejl kan blive for andre mennesker og for et helt samfund, jo større vil præstationsangsten potentielt være. Og jo mere vil man forvente, at der er konsekvenser ved at stå frem med sine fejl, for eksempel i form af repressalier," fortalte erhvervspsykolog Mille Mortensen forleden i en artikel med titlen "Opgør med fejlfinderkulturen" i Finansforbundets nyhedsbrev.

Skulle være dobbelt produktiv

Tilbage i Nordea i år 2000 var den unge Mads Skovlund netop startet på handelsgulvet som studentermedhjælper. Et halvt års tid inde i ansættelsen, fik han en kunde i røret, der ville have, at han skulle købe Nokia-aktier.

"Jeg kom så til at sælge dem i stedet, fordi jeg hørte forkert," fortæller Mads Skovlund om episoden, der spolerede hans nattesøvn.

"Jeg var ulykkelig, og jeg var pinlig over at gå på arbejde i dagene efter," tilføjer han.

Fejlen blev først opdaget, da kunden ringede ind til banken. Mads Skovlund kan ikke huske, hvad tabet endte med at blive, men han husker, at det svarede til to fulde studenterårslønninger for ham på det tidspunkt.

"Det gjorde et eller andet ved mig. Jeg tænkte, at jeg de næste to år skulle være dobbelt produktiv, for at Nordea gik i nul ved at have en kanalje som mig ansat," siger han.

Åbenhed om fejl

Hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, oplever direktør Mariane Dissing ikke, at der er en generel nulfejlskultur i finanssektoren. Hun mener dog, at det er en vigtig ledelsesmæssig opgave, at medarbejderne ikke er bange for at fortælle, hvis de har begået en fejl.

"Jeg mener bestemt, at man som virksomhed bør arbejde for en kultur, hvor der er åbenhed om fejl. Det er nok meget menneskeligt at prøve at dække over sine fejl, men jeg synes, det er vigtig, at der er plads til at fejle på en arbejdsplads. Alle kan lave fejl, men det vigtige er så, at der er en åbenhed om det, så man kan få rettet fejlen og lære af dem," siger hun.

Direktøren påpeger, at det også som virksomhed er vigtigt at huske på, at der i rigtig mange succeser også er lavet fejl, før det er lykkes.

Forventede skideballe

Episoden, hvor Mads Skovlund kom til at sælge aktier i stedet for at købe, påvirkede ham dengang så meget, at det tog ham næsten en måned at komme over den. Og den sidder stadig i ham "som en ikke særlig rar periode", selvom det er tyve år siden, fortæller han. 

For mig er der altid læring i det, man gør. Noget er selvfølgeligt mindre smart end andet, men det er godt nok sjældent, jeg tænker, at det var en fejl, hvor der ikke var nogen læring, men bare en klokkeklar fejl.

Mads Skovlund, bankdirektør i Nordea med ansvar for privatkunder

Men læringen derfra har han båret med sig gennem hele sin karriere. Især den måde hans chef reagerede på. For Mads Skovlund var sikker på, at han stod til en skideballe – og måske endda en fyring.

"Jeg havde forventet, at han smækkede med døren og råbte og skreg og sandsynligvis fyrede mig, men det var slet det, der var temaet," siger han.

"I stedet tog han en voksenmandssnak med mig om, hvad vi kunne lære af det, og hvad mine egne refleksioner var. Det var i 2001, og der talte man ikke om refleksioner, men det gjorde han, så det var egentlig meget moderne. Det er en oplevelse, jeg har taget med mig," siger han.

Der er altid en læring

Når Nordea-direktøren i dag selv møder nogen, der har begået en fejl, så prøver han at huske på, hvordan hans egen chef reagerede dengang og forsøge at finde en læring i fejlen, fortæller han.

Mads Skovlund bryder sig egentlig ikke om ordet fejlkultur, fordi der i hans optik sjældent findes noget, der er 100 pct. rigtigt eller 100 pct. forkert.

"For mig er der altid læring i det, man gør. Noget er selvfølgelig mindre smart end andet, men det er godt nok sjældent, jeg tænker, at det var en fejl, hvor der ikke var nogen læring, men bare en klokkeklar fejl," siger han.

Dog, påpeger han, er der som bank nuancer af fejl. For ét er fejl eller uhensigtsmæssigheder eksempelvis i forbindelse med udvikling af nye løsninger eller systemer. Noget andet er fejl i forhold til kunderne og til samfundet.

"Der vil altid ske fejl, når man udvikler sig, men vi må ikke fejle over for kunder og samfundet, for der har vi en forpligtigelse," fastslår han og tilføjer, at hele indsatsen på hvidvaskområdet er et tegn på det.

"Vi har haft sager i Nordea, hvor vi ikke har levet op til den samfundskontrakt, der er, og vi har selv været ude og sige, at vi ikke var gode nok. Men vi har udviklet os meget siden da, og vi arbejder hver dag på, at de fejl ikke sker igen," understreger han.

Han har ikke siden episoden som studentermedhjælper ligget søvnløs over sit arbejde. Det betyder dog ikke, at han ikke har været "røvirriteret" eller ked af noget.

"Men i stedet for at sige, at det er nogle andre, der er nogle idioter, må man kigge indad og se på, hvad man gjorde forkert. Man finder desværre ofte ud af, at det er meget sjældent andres skyld," siger han.

Casper von Koskull forlader Nordea efter 2020 

Nordea-chef skulle finde sin egen afløser

Nordea afviser problemer med for høje gebyrer på investeringsprodukter 

Mere fra FinansWatch

Kryptokollaps bliver lakmusprøve for industriens sikre havne

Et kollaps af en af de mest betroede stablecoins har sendt chokbølger igennem kryptoindustrien og skabt frygt for, hvad der vil ske, hvis en lignende skæbne undergår andre vigtige aktiver. Sammenbruddet er blevet sammenlignet med Lehman Brothers-krakket samt en historisk sort onsdag i 1992.

Mybanker-køb skal sikre udvikling fremfor kannibalisering

Både når det gælder forretningsmodel og arbejdsområde, så minder sammenligningsportalerne Lendo og Mybanker så meget om hinanden, at ”det nærmest er latterligt så kompartible de to forretninger er”. Det mener Johan Malmsten, der efter den norske mediekoncern Schibsteds køb af Mybanker er direktør for begge platforme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs