Nordea: Det bliver dyrere for kunderne i hele Norden

Dyrere fundingomkostninger vil ramme alle kunder, lyder det fra Nordea, der netop har sat renten op.
AF RITZAU FINANS

Nordea har fulgt Danske Banks eksempel og hævet udlånsrenten i Danmark med op til 0,5 pct. Det sker med henvisning til skærpede krav fra myndigheder og investorer samt stigende finansieringsomkostninger på de finansielle markeder.

"Prisen på vores råstoffer som funding og kapital er kørt op. Så for at sikre, at vi fortsat er en stærk og konkurrencedygtig bank, er vi nødt til at gøre det," forklarer landechef for Nordea i Danmark, Michael Rasmussen, til Ritzau Finans.

Renteforhøjelsen gælder for det danske marked, og er en del af planen "New Normal", som har til formål at sikre, at Nordea fastholder sin stærke fundingposition. I forvejen har Nordea i august besluttet at gennemføre store nedskæringer og effektiviseringer, der kommer til at berøre 2000 medarbejdere. I Danmark, Norge og Finland skal der skæres 500-650 stillinger, mens man nøjes med 200-300 stillinger i Norge.

De øvrige landes bankkunder kommer da også til at betale.

"Alle vores kunder i Norden vil blive påvirket. Det kommer til at køre på forskellig måde og med forskellig sekvens, men generelt bliver det dyrere for alle kunder i Norden, forklarer Michael Rasmussen.

Han ønsker ikke at byde på, hvordan Nordeas indtægter eller indtjening vil blive påvirket.

Først Danske Bank og dernæst Jyske Bank hævede sine rentesatser i sidste uge, og Nordeas skridt kommer derfor ikke som nogen overraskelse.

"Det var fuldt ud ventet, at Nordea ville følge efter," siger analytiker i Nykredit Mads Thinggaard, der nu alene venter på rentestigninger fra Sydbank og Ringkjøbing Landbobank blandt de bankaktier han følger.

Ritzau Finans

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også