FinansWatch

Schütze: Regulerings-regime kan skjule næste boble

I morgen holder Peter Schütze afskedsreception i Nordea. I interview med FinansWatch advarer han mod komplicerede regelsæt, som gør det svært for bankerne at bevare overblikket.

Foto: S¯LBECK CHRISTIAN KLINDT

Pliiing.

Der går hele 32 minutter, før man første gang hører lyden ovre fra skrivebordet. Lyden af en mail, der lander i Peter Schützes indbakke. Hvis man ikke havde registreret via fondsbørsmeddelelserne fra Nordea, eller via dagspressen, at der har været vagtskifte i Nordea Danmark, så behøver man blot liste sig ind på Peter Schützes hjørnekontor med den smukke udsigt over Københavns Kanal, lukke øjnene i og så lytte.

Så ved man, hvordan lyden af en fratrådt bankdirektørs indbakke lyder.

Peter Schütze selv virker som sit vanlige jeg, når han er sammen med journalister. Han gør sig umage for at svare grundigt og præcist. Han løfter paraderne, når spørgsmålene får bare det mindste strejf af personlig eller privat karaktér, og han krydrer talestrømmen med sarkasme og ironi, så det hele ikke bliver alt for alvorligt og stift.

Bankernes maskinrum

Stiv og alvorlig er til gengæld den byge af reguleringer, der har ramt de finansielle sektor i kølvandet på finanskrisen, hvor politikerne gør sig umage for at sikre, at en ny finanskrise ikke opstår. Men Nordeas tidligere landechef i Danmark, og den øverstansvarlige for bankens udlån til de største virksomheder i hele Norden, er bange for, at politikerne efterhånden har stillet så omfattende og specifikke krav til bankerne, at kun de allerfærreste i dag kan gennemskue, hvad der foregår i maskinrummet i bankerne.

"Der er efter min overbevisning for få mennesker, der i dag forstår, hvad hele systemet går ud på. Det kan føre det med sig, at der er nogle, der ikke forstår den fulde konsekvens af de ting, som de foretager sig. Og så ringer mine alarmklokker, når man mister overblikket," siger Peter Schütze til FinansWatch.

Han bruger sig selv som eksempel og siger, at han godt kan være skarp på nogle af de nye regler omkring kapital eller likviditet, men at han hurtigt mister følingen med dem, når han ikke har arbejdet intenst med dem i eksempelvis tre uger. Han nævner de gamle regler i forhold til, hvor godt polstrede bankerne skulle være på kapitalsiden i forhold til lånebogens størrelse.

"På bankudlån skulle du holde 8 pct. kapital, og på realkredit var det 4 pct. Det var til at forstå. Men med det nye Basel-regime, der mener jeg personligt ikke, at du selv kan regne kapitalbelastningen ud. Der skal vi ind og regne via en kompleks model," siger Peter Schütze.

Brug for overblik

Han tænker tilbage på dengang, hvor han selv var ansvarlig for de store erhvervs-kreditter i det daværende Unibank. Banken havde enormt mange hængemapper fyldt med papirer, hvor man kunne finde diverse detaljer omkring de største kreditengagementer i banken. Men det var ikke det, som ledelsen havde brug for. Den havde brug for overblik.

"Jeg har allergi over for det at miste overblikket. Det duer ikke. Så jeg fik kogt hver sag ned til fire sider, så jeg hurtigt kunne få et overblik over de enkelte nøgletal, kombineret med en kortfattet tekst om, hvad den kundeansvarlige ville gøre for, at banken fik sine penge igen. Enkelt sagt kan man sige, at jeg i dag tror, at der er for få, der har et overblik over, hvad der sker med bankerne i Europa. Og når man mister det overblik, så stiger risikoen for, at man træffer de forkerte beslutninger," siger Peter Schütze.

Hvad er konsekvenserne ved, at det overblik mangler i dag? Hvor kommer det til udtryk?

"Vi bruger for meget tid på at forstå reglerne og på at tale med de medarbejdere, der fortår de indviklede beregninger i stedet for at tale om de konsekvenser, det får for os selv og vores kunder. Lige nu er de fleste af os nok præget af krisen, så vi står med hænderne nede ved siden", siger Peter Schütze, der peger på, at de stigende råvarepriser kunne være et tegn på en ubalance, som er svær at få greb om.

Minder om en boble

"Jeg synes godt, at det kan bære præg af noget, der minder om en boble, som vi har set før, eksempelvis på boligmarkedet. Der er udmærkede, rationelle forklaringer på, hvorfor råvarepriserne stiger, men jeg er ikke helt overbevist. Måske er vi ved at skabe en ny boble, men ingen ser det," siger Peter Schütze til FinansWatch.

Han understreger, at der i sig selv ikke er noget i vejen med de nye modeller, som bankerne arbejder med for at få et overblik og for at efterleve de nye lovkrav.

"De er utvivlsomt ganske gode, men det er bare kun dem, som sidder og arbejder på daglig basis med de nye reguleringer, som forstår i detaljer, hvordan de påvirker bankerne. Så det er meget vigtigt, at politikerne som minimum holder fast i de nye regler og ikke ændrer dem for hyppigt. Nu skal de have lov til at virke og folk skal have mulighed for at forstå dem og danne sig det nødvendige overblik," siger Schütze.

Ni finansfolk på magtliste

Schützes største sejre og skuffelser

Nordeachef: Banksektoren skal klare sig selv

Straarup: Ingen efterspørgsel på lån

Schütze: Derfor sagde jeg ja til DSB

Schütze: Medgift havde ikke hjulpet på Amager

Mere fra FinansWatch

Finanstilsynet langer flere påbud ud til PFA

Inspektion i 2020 har resulteret i en stribe påbud fra Finanstilsynet til PFA. Ifølge topchef har pensionsselskabet enten allerede rettet op på de områder, som Finanstilsynet har rettet kritisk fokus på, eller er i gang med det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs