FinansWatch

Regnskab: Lån og Spar Bank når forventningerne

Med en basisindtjening på 86,8 mio. kr. når Lån og Spar Bank de forventninger, som fik et nyk opad i forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for tredje kvartal.

I efteråret 2010 opjusterede Lån og Spar Bank forventningerne til helåret, og det har vist sig at holde stik.

Basisindtjeningen for 2010 lander på 86,8 mio. kr. Det er dog i den nedre del i forhold til forventningerne, der lå på 85-105 mio. kr.

"Vi blev af nogle forskellige poster i sidste kvartal, som gjorde, at vi kun lige akkurat kom i mål med vores forventninger," siger John Christiansen til FinansWatch, der dog kalder resultatet for solift og "ganske tilfredsstillende" .

Strategiske tiltag

Bankens resultat før skat er et overskud på 59,3 mio. kr. mod 44,1 mio. i 2009.

For 2011 forventer banken, at basisindtjeningen før nedskrivninger lander på 70-90 mio. kr.

”Forretningsmæssigt har vi igangsat en række strategiske tiltag i 2010 og opnået en pæn kundetilgang og en positiv udvikling i forretningsomfanget,” skriver banken.

Øgede udgifter til personale

Udgifter til personale og administration er steget med 7,9 pct. Det skyldes blandt andet en stor tilgang af kunder i 2010, som banken forventer vil fortsætte i år.

Udgifterne til nedskrivninger på udlån er faldet fra til 34,8 mio. kr. fra 51,7 mio. kr.

Årets resultat er 43,7 mio. kr., og på den baggrund foreslår bestyrelsen, at der betales udbytte på 5 kr. pr. aktie.

Nedenstående tabel viser udviklingen i Lån og Spar Bank henover de seneste fem år. Tallene er i mio. kroner.

2010

2009

2008

2007

2006

Rente- og gebyrindtægter

459,0

425,2

379,9

344,0

321,6

Nedskrivninger

34,8

51,7

7,3

-9,5

-20,0

Resultat før skat

59,3

44,1

1,3

38,7

40,2

Udlån

6.667

6.474

6.314

6.007

4.320

Indlån

8.113

8.194

7.050

6.570

6.813

Mere fra FinansWatch

Danskerne satte pensionsrekord i coronaår

Den danske pensionsformue steg med 4 pct. i 2020 i forhold til 2019. I alt har danskernes lagt mere end 123 mia. kr. oveni pensionsformuen sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs