FinansWatch

Jyske hedge-investorer siger ja til forlig.

Med overvældende flertal har investorerne bag gruppesøgsmålet omJyske Invests hedgefond sagt ja til bankens tilbud om forlig. Nu skal forbrugerombudsmanden blot overtale sine otte investorer om det samme.

Aktionærforeningen Jyskeinvesthedge holder snart op med at eksistere. På dagens generalforsamling skulle medlemerne stemme om foreningens opløsning, og det blev vedtaget med overvældende flertal, fortæller foreningens advokat Henrik Puggaard.

"Med forbehold for kontroloptælling, så var der afgivet 944 stemmer og 934 stemte for opløsningen, syv stemte imod og tre stemte blankt," siger han til FinansWatch.

Dermed har investorerne sagt ja til Jyske Banks tilbud om forlig i sagen.

Det er foreningen der står bag gruppesøgsmålet mod Jyske Bank efter investorer i foreningen Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer viste sig i den grad ikke at kunne leve op til sit navn og tabte 80 pct. af investorernes penge.

Nu har Jyske Bank så tilbudt et forlig, der vil give investorerne 80 pct. af deres tab tilbage, hvis de altså har klaget til Jyske Bank eller er en del af et søgsmål. En del af betingelserne for forliget er at gruppesøgsmålet stoppes og foreningen Jyskeinvesthedge opløses.

Nu hænger forliget på at forbrugerombudsmand Henrik Øe får overtalt investorerne i de otte sager han kører til at acceptere et forlig. Siger bare en af dem nej, ryger hele forliget til jorden.

Forbrugerombudsmanden ventes at melde ud om tilslutningen til forliget i den kommende uge.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere