FinansWatch

Tusindvis af Jyske Bank-kunder er berørt af problemer med gældsinddrivelsen – tavshed skaber undren

I Jyske Bank er 5000 kunder blevet ramt af problemer med gældsinddrivelsen, skrev Finanstilsynet torsdag. Men fra bankens side har man "ingen kommentarer". Det undrer Forbrugerrådet Tænk og bankforsker.

"Når man har haft problemer i gældsinddrivelsen, kunne det have tjent dem, at de var gået ud og havde forklaret, at der var de og de problemer. Man skal da altid bare komme med forklaringen, for samtale fremmer forståelsen," siger Lars Krull til Finans om Jyske Banks tavshed. | Foto: Jonas Olufson

I går torsdag skrev Finanstilsynet i en meddelelse, at der var fundet fejl og mulige fejlkilder i gældsinddrivelsen i flere storbanker, herunder Nordea, Nykredit og i Jyske Bank, hvor alene 5000 kunder er blevet berørt.

Fra Jyske Banks har man "ingen kommentarer" til den meddelelse, som tilsynet har sendt ud.

Kommunikationen fra banken - eller manglen på samme - bliver modtaget med undren hos Forbrugerrådet Tænk og seniorrådgiver på Aalborg Universitet Lars Krull, skriver Finans.

"Når man har haft problemer i gældsinddrivelsen, kunne det have tjent dem, at de var gået ud og havde forklaret, at der var de og de problemer. Man skal da altid bare komme med forklaringen, for samtale fremmer forståelsen," siger Lars Krull til Finans.

Cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen mener, at sager som disse er et spørgsmål om tilliden til banksektoren, og et emne der derfor kræver en "vis åbenhed," lyder det.

Mere fra FinansWatch

Førende kryptoplatform vil børsnoteres

Kryptovalutaplatformen Coinbase har ansøgt om at blive noteret på Nasdaq i USA. Selskabet omsatte for cirka 8 mia. kr. sidste år, viser selskabets første offentliggjorte regnskabstal nogensinde.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs