FinansWatch

Handelsbanken: Jyske Bank er en af de mest sikre bankinvesteringer i Norden

Jyske Bank har et "usædvanlig højt" potentiale for udbyttebetalinger, mener Handelsbanken.

Jyske Bank kan være i gang med et generationsskifte, lyder vurderingen fra Handelsbanken. Foto: Jyske Bank/PR

Jyske Bank er blandt de mest sikre investeringer i den nordiske banksektor. Sådan lyder vurderingen fra Handelsbanken i en kommentar.

"Det skyldes blandt andet, at banken tilbyder et usædvanlig højt udbytte-udbetalingspotentiale. Derudover vil Jyske Banks kreditkvalitet af udlånsbogen fortsat være solid i 2021," skriver Handelsbanken

Handelsbanken har anbefalingen "køb" med et kursmål på 250 kr. I onsdagens marked faldt Jyske Bank med 1,9 pct. til 251,40 kr.

Tirsdag opjusterede selskabet sine forventninger til 2020.

Solid kundeaktivitet, en gunstig udvikling på de finansielle markeder, lavere end ventede basisomkostninger samt en fortsat solidt kreditkvalitet var blandt årsagerne til, at banken løftede sine forventninger.

Jyske Bank venter nu et nettoresultat på 1,6 mia. kr. Tidligere lød bankens forventning på 1,0-1,5 mia. kr. Opjusteringen var på linje med markedets forventninger, fremhæver Handelsbanken.

Udover opjusteringen kunne Jyske Bank også meddele, at både Philip Baruch (67 år) og Jens A. Borup (65 år) ønsker at udtræde af bestyrelsen ved den kommende generalforsamling.

"Jyske Bank vil uden tvivl miste værdifuld erfaring når disse bestyrelsesmedlemmer fratræder. Når det er sagt, vurderer vi, at det er et godt tidspunkt for Jyske Bank taget resten af koncernledelsens alder i betragtning, med Anders Dam på 64, Niels Erik Jacobsen på 62 og Per Skovhus på 61."

"Vi ser således positivt på fratrædelserne, da disse bør betragtes som et led i et større generationsskifte," skriver Handelsbanken.

Formand i Jyske Bank vil styrke kønsdiversitet men garanterer ikke kvindelige bestyrelsesmedlemmer

Jyske Bank-chef høster kunderne på konservativ tilgang i en usikker tid

Sydbank: Jyske Banks opjustering viser god kontrol over situationen

Jyske Bank skal have ny næstformand efter rokade i bestyrelsen - mangeårige medlemmer stopper

Jyske Bank opjusterer forventningerne

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere