FinansWatch

Jyske Bank suspenderer forventninger og aflyser vigtig generalforsamling

Også Jyske Bank suspenderer nu forventningerne til 2020 som følge af coronakrisen. Samtidig er generalforsamling, hvor ny formand skulle være valgt, blevet aflyst.

Foto: Olivia Loftlund/Ritzau Scanpix

Jyske Bank melder sig nu i koret af selskaber, der sløjfer forventningerne til 2020 på grund af coronavirusudbruddet og de økonomiske følger heraf-

"Tidligere var målsætningen at levere et resultat efter skat på 1,8-2,2 mia. kr. i 2020," skriver banken onsdag aften.

De økonomiske konsekvenser for koncernen vurderes løbende, og en opdatering forventes i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsrapporten den 5. maj 2020.

Jyske Bank har ligeledes valgt at aflyse generalforsamlingen den 24. marts.

"Beslutningen er truffet for at imødekomme regeringens og myndighedernes tiltag for at begrænse spredningen af Covid-19. Jyske Bank vil vende tilbage med en ny dato for afholdelse af generalforsamlingen, så snart omstændighederne gør dette muligt," oplyses det.

Jyske Banks generalforsamling er ellers særlig i år, da banken står foran at skulle skifte bestyrelsesformand, da formanden gennem 16 år, Sven Buhrkall, har valgt at trække sig.

I stedet er den tidligere Dong Energy-chef og nuværende Gazprom-direktør, Kurt Bligaard Pedersen, kørt i stilling til formandsposten. Men det skal altså først vedtages på generalforsamlingen.

Generalforsamlinger i finanssektoren i fare for at blive udskudt efter nyt forbud

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere