FinansWatch

Jyske Bank forøger og forlænger aktietilbagekøbsprogram

Silkeborg-banken skruer op sit aktietilbagekøbsprogram, fremgår det af tirsdagens regnskab.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jyske Bank forøger sit igangværende aktietilbagekøbsprogram med 500 mio. kr. og forlænger programmet til 31. juli 2020.

Det fremgår af bankens regnskab for 2019.

"Med en kapitalprocent på 21,5 opfylder Jyske Bank allerede ultimo 2019 sin målsætning om at have et kapitalniveau som ønsket i år 2022."

"Med optagelsen af Tier 2-kapital for ca. 1,5 mia. kr. i januar 2020 giver kapitalforholdene plads til at forøge og forlænge det igangværende aktietilbagekøbsprogram med 500 mio. kr. frem til 31. juli 2020," skriver banken i regnskabet.

I det igangværende aktietilbagekøbsprogram på 1000 mio. kr. var der ultimo 2019 tilbagekøbt egne aktier til en værdi af 596 mio. kr.

Bankens bestyrelse indstiller et ordinært udbytte på 0 kr. per aktie til den kommende generalforsamling og annullation af 3.651.372 stk. aktier, fremgår det endvidere af årsregnskabet.

I 2019 annullerede Jyske Bank 7.391.286 tilbagekøbte aktier, svarende til 8,7 pct. af udestående aktier ultimo 2018.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere