FinansWatch

Storbanker indfører særlige gebyrer for bankoverførsler for erhvervskunder

En stribe større danske banker har indført særlige transaktionsgebyrer over for erhvervskunder (Opdateret).

Foto: Olivia Loftlund/Ritzau Scanpix

Jyske Bank, Danske Bank, Nordea, Nykredit og Sydbank har alle indført særlige gebyrer på en række almindelige bankoverførsler for erhvervskunder, skriver Insidebusiness.

"Vi har været billigere end konkurrenterne i en periode, og fordi vi også selv har omkostninger forbundet med de her transaktioner, synes vi, at vi nu vil tage betaling for dem,” siger Rune Møller, som er erhvervsdirektør i Jyske Bank, hvor overførslerne fra 1. maj vil koste 75 øre, hvor det hidtil har været gratis.

Indførelsen hænger dog også sammen med, at nye EU-regler omvendt tvinger bankerne til at nedbringe gebyrer på udenlandske transaktioner – også kaldet SEPA-overførsler – til niveau med de danske. Ifølge Rune Møller, betyder det at nettoindtægten på gebyrændringen er begrænset, men dog stadig vil have en positiv effekt på bundlinjen hos Silkeborg-banken.

Sydbank oplyser til FinansWatch, at banken hele tiden har haft betalingsgebyr i "online banking", og at det dermed ikke er indført som følge af Forordningen for grænseoverskridende betalinger.

(Opdateret 19. februar med oplysning fra Sydbank)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere