FinansWatch

Briter mindsker sats på kursfald i Jyske Bank

Britisk investor har reduceret sin shortposition i Jyske Bank-aktien.

Foto: Jyske Bank/PR

Britiske Merian Global Investors har skruet ned for sit sats på, at Jyske Bank-aktien vil falde i værdi.

Investeringsfonden har onsdag nedbragt sin andel af shortede aktier i banken til 0,67 pct. fra 0,76 pct.

Det fremgår torsdag formiddag af en indberetning til Finanstilsynet.

Spekulation i kursfald kaldes at shorte - eller gå kort i - en aktie.

Det foregår ved, at der lånes en portion aktier i et selskab, som sælges i håb om at kunne blive købt tilbage billigere på et senere tidspunkt.

Sker det, vil aktien kunne returneres til långiveren, mens differencen mellem salgs- og købsprisen - minus kurtage og lånegebyr - scores i gevinst.

Jyske Bank-aktien falder torsdag formiddag 0,7 pct. til 233,50 kr.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere