FinansWatch

Hvis alle følger Jyske Bank: 160.000 kan få negative renter

Det kan blive dyrt for rigtig mange danskere, hvis alle banker vælger at følge i hælene på Jyske Bank.

Foto: Sydbank/PR

Hvis alle pengeinstitutter i Danmark fulgte i hælene på Jyske Bank og indførte negative renter på kontante formuer over 750.000 kroner, ville tusindvis af danskere blive ramt.

163.542 personer har en kontant formue på over 750.000 kroner stående i banken. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der er fra 2017.

Billedet kan dermed have ændret sig siden. Samtidig er der det forbehold, at den enkelte kan have sine penge fordelt på flere banker.

Hvis en person med en formue på 800.000 kroner eksempelvis har fordelt den ligeligt i to banker, vil vedkommende dermed ikke blive omfattet af de negative renter på formuer for over 750.000.

Jyske Bank har fredag varslet, at banken fra december vil indføre en negativ rente på private kunders opsparinger på minus 0,75 procent, hvis der står mere end 750.000 kroner på kontoen.

Banken vil af konkurrencemæssige årsager ikke oplyse, hvor mange kunder der bliver ramt af det.

Jyske Bank er ikke den eneste bank, der har indført negative renter.

Sydbank har indført renter for opsparinger over 7,5 millioner kroner, mens SEB, der i Danmark primært er henvendt mod meget velhavende kunder og virksomheder, også har lagt negative renter på opsparinger.

Flere andre banker - blandt andet Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank - har udtalt, at negative renter på privatkonti kan blive en realitet.

Spar Nord varmer op til negative renter for privatkunder

Anders Dam: "Læner vi os tilbage og gør ingenting, får vi en ordentlig kæberasler"

Efter Jyske Banks rentemelding: Sydbank undersøger, hvor grænsen skal ligge

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere