FinansWatch

Jyske Banks grundlæggende drift går frem i andet kvartal

På trods af modvind på rentemarkederne har Jyske Bank en lillle stigning i netto renteindtægterne fra første til andet kvartal. Indtægter fra gebyrer tordner op. Kun kursregulering gør ondt og trækker hele resultat ned.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nettorenteindtægterne er steget en anelse fra første til andet kvartal. Det fremgår af bankens regnskab.

"Netto renteindtægterne udgør 1.340 mio. kr. mod 1.324 mio. kr. i 1. kvartal 2019. Netto renteindtægterne er positivt påvirket af, at der er 1 rentedag mere i 2. kvartal end i 1. kvartal samt en stigning i øvrige netto renteindtægter for realkreditaktiviteter som følge af den høje konverteringsaktivitet," skriver Jyske Bank.

Det er således alene den negative udvikling i første kvartal, der ligger til grund for den negative udvikling i renteindtægterne set over halvåret. Netop presset på rentemarginalen er en af forklaringerne på, hvorfor Jyske Bank indfører negative indlånsrenter for velhavende privatkunder.

Udvikliingen i gebyrindtægter er steget voldsomt fra første til andet kvartal.

"Netto gebyr- og provisionsindtægter udgør 523 mio. kr. mod 463 mio. kr. Stigningen kan henføres til den høje konverteringsaktivitet samt afkastafhængige honorarer på 38 mio. kr.," skriver Jyske Bank.

Den store nedgang på bundlinjen skyldes altså alenen den negative udvikling for kursreguleringer.

"Nedgangen kan mere end forklares af kursreguleringer, der udgør -8 mio. kr. mod 193 mio. kr. i 1. kvartal 2019. For såvel handelsaktiviteterne som den strategiske balance og risikostyring gælder, at kursreguleringerne er påvirket negativt af den fladere rentekurve," skriver banken i regnskabet.

"Dertil kommer, at 1. kvartal var begunstiget af indsnævring af kreditspænd på danske realkreditobligationer. I 2. kvartal har spændene været stabile."

Samlet set ender basisresultatet på 683 mio. kr. mod 782 mio. kr. i 1. kvartal 2019.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere