FinansWatch

Anders Dam topper brand-rangliste over danske topchefer

Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam, indtager topplaceringen på brand-ranglisten over danske topchefer.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De fire øverste navne på ranglisten over de danske "CEO Superbrands" tilhører børsnoterede selskaber. Med Jyske Banks administrerende direktør, Anders Dam, i spidsen.

Det skriver Finans.

Ranglisten for 2018 er udarbejdet af Infomedia på baggrund af medieomtale og en rundspørge til kommunikationsfolk og erhvervsjournalister.

Øverst på listen er altså Anders dam, og han følges af Henrik Poulsen, topchef i energiselskabet Ørsted, mens A.P.Møller-Mærsks øverste direktør, Søren Skou, kommer ind på en tredjeplads. Skou er faktisk den mest omtalte topleder i analysen.

Fjerdepladsen tilhører desuden Jens Bjørn Andersen, der sidder for bordende hos DSV.

"I et år, hvor de danske banker med uheldige sager på skift har været en tur gennem mediemaskineriet, har Jyske Bank og i særdeleshed Anders Dam formået at opbygge et kompetent og stærkt brand," udtaler Kasper Hülsen, kommerciel direktør i Infomedia, til Finans.

Først på femtepladsen befinder den første direktør for et ikke-noteret selskab. Det er Anders Holch Povlsen, topchef i og ejer af Bestseller United.

Mere fra FinansWatch

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

I en stribe artikler har FinansWatch sat spot på det faktum, at landets pensionister og pensionselskaber på vidt forskellig vis håndterer en situation, hvor markedsrenteprodukterne er hårdt udfordrede og vil levere markant lavere udbetalinger end tidligere. Få overblikket her.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs