FinansWatch

Jyske Bank: Hvis S&P-krav opfyldes bliver der plads til større udbytte

Ifølge Jyske Banks topchef kan banken øge udbyttet til aktionærerne, hvis det lykkes at indfri særligt mål fra kreditvurderingsbureauet S&P.

Foto: Simon Fals

Jyske Banks bestyrelse har stillet forslag om et ordinært udbytte på 5,85 kr. per aktie, men der kan være mere i vente, når S&P-krav opfyldes.

Det siger administrerende direktør i Jyske Bank Anders Dam til Ritzau Finans.

Udbyttet er allerede annonceret og sat til 5,85 kr. I regnskabet for første kvartal sidste år blev der udloddet et ekstraordinært udbytte på 500 mio. kr. - 5,60 kr. per aktie.

Der kan komme mere i årets løb.

"Vores begrænsning er kreditvurderingbureaet S&P, der gerne vil have vores RAC (Risk Adjusted Capital) til at ligge på 10,5 pct. - vi ligger på 10,2 pct. - for at vi kan beholde vores rating," siger direktøren.

Når målet er nået, skal "lidt skal bruges til vækst", mens resten skal udloddes til aktionærerne.

I regnskabet skriver banken:

"Der tilstræbes et stabilt udbytte. Yderligere udbytte og aktietilbagekøb benyttes i det omfang udviklingen i især RAC-kravene muliggør dette."

Ud over ekstraordinært udbytte sidste år igangsatte Jyske Bank også et aktietilbagekøbsprogram, der løber til 28. marts i år.

Banken annoncerede i marts sidste år et aktietilbagekøbsprogram på op til en maksimal værdi af 1,5 mia. kr. Ultimo 2017 var der tilbagekøbt 3.421.700 stk. egne aktier for en værdi af 1,2 mia. kr. under det igangværende aktietilbagekøbsprogram.

Jyske Bank tjente færre penge i fjerde kvartal

Jyske Bank sætter nye mål efter at have nået 100 milliarder i boliglån

Jyske Bank spår dankortets snarlige død

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere