Dam tavs om Grækenland
Der er ingen kommentarer i forhold til Jyske Banks eksponering mod Grækenland fra ordførende direktør i banken, Anders Dam.
”Vi har den linje, at vi normalt ikke kommenterer på vores debitorers situation, uanset om den debitor, vi har med at gøre, er relationsbaseret, dvs. en vi har hyppig forretning med, eller en ikke-relationsbaseret, som det er i til fældet med Grækenland,” siger Anders Dam.
I regnskabet står der ikke noget specifikt om græske statsobligationer, og direktøren selv henviser til den stresstest, der blev udført i sommer, og som viste, at bankens udestående i Grækenland var på 62 mio. euro eller ca. 462 mio. kr. Sådan vil det være, indtil situationen er markant ændret.
Vil ikke kloge mig
”Vi plejer ikke at udtale os om debitors forhold, men der kan jo komme en situation, hvor en debitor er gået decideret konkurs. Så er det en ny situation, og så kan det være, der kommer en bemærkning fra os,” siger Anders Dam.
I EU forhandler man i øjeblikket på livet løs for at få en aftale på plads i forhold til Grækenland. Den seneste melding fra forhandlingerne, er ifølge Ritzau Finans, at de, der ejer græske statsobligationerne, må indstille sig på at tabe op til 60 pct.
Anders Dam vil ikke pege på, hvilken løsning han gerne så, EU-finansministre nå frem til.
”Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil kloge mig. Jeg synes, vi har nok at gøre med vores egen situation, så jeg vil ikke kloge mig på, hvad indsigtsfulde statsledere sidder og pusler med i øjeblikket,” siger han.
Læs mere om regnskabet fra Jyske Bank:
Jyske Bank oplever flere private problemkunder
Jyske Bank: Hedge-sag skal i højesteret
Jyske Bank taber stort på obligationer
Banksektoren betaler 500 mio. kr. til hemmelig Max-medgift
Dam: Behersket optimist når man ser frem
Relaterede artikler:
Jyske Bank: Hedge-sag skal i højesteret
For abonnenter