FinansWatch

Jyske Bank på storindkøb i Fjordbank Mors

Banken overtager alle bankens kundeengagementer under 5 mio. kr. Indlån for 3,7 mia. kr. og udlån for 2,7 mia. kr. ryger på bøgerne i Silkeborg. (Opdateret 08.53)

Foto: BROHUS ANDERS

Knap var blækket tørt fra sidste uges store fempunkt-manøvre, før Jyske Bank igen offentliggør en stor nyhed i den danske bankverden.

Torsdag stod der fyringer og filiallukninger på dagsordenen, kombineret med et enkelt opkøb af et leasing-selskab, men i dag er det en mere enstrenget meddelelse fra Silkeborg-banken, der for første gang i mange år gennemfører et større opkøb, hvor fremgangsmåden ellers har været at vokse på organisk vis.

I en meddelelse til fondsbørsen står der, at Jyske Bank har indgået aftale med Finansiel Stabilitet om køb af de væsentligste dele af Fjordbank Mors af 2011.

"Jyske Bank overtager alle kunder med engagement under 5 mio. kr. og udvalgte kunder med engagement over 5 mio. kr. med et naturligt tilhørsforhold til Mors og omegn. Endvidere overtager Jyske Bank ejendommen Algade 2, Nykøbing Mors og ca. 35 medarbejdere," står der i meddelelsen.

Jyske Bank overtager en kundeportefølje bestående af ca. 47.000 kunder med et samlet udlån på ca. 2,7 mia. kr. og et samlet indlån på ca. 3,7 mia. kr., står der videre i meddelelsen.

"Handlen er betinget af Finanstilsynets og andre relevante myndigheders godkendelse".

”Vi ser frem til at byde tidligere Fjordbank Mors kunder velkommen i Jyske Bank. I 34 år har Jyske Bank været repræsenteret i Nykøbing Mors, og med dagens køb signalerer vi, at Jyske Bank fortsat ser et potentiale i dette lokalområde. Vi har til hensigt at være en stærk og synlig lokal bank med et ønske om tætte og langsigtede relationer til kunderne i området," siger bankdirektør Jørgen Christensen i meddelelsen.

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Mere fra FinansWatch

Dansk robotrådgiver nedjusterer forventninger

Både hvad angår AUM, antal kunder og omsætning justerer robotrådgiveren Nord Investments nu sine forventninger i den forkerte retning. Årsagen skal findes i de usikre markeder og en faldende investeringslyst, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs