FinansWatch

Regnskab: Jyske Bank under forventningerne

Jyske Banks resultat for første kvartal ender lavere end analytikerforventningerne - og banken giver fortsat ingen guidance for resten af året. Opdateret 8:37.

Første kvartal af år 2011 i Jyske Bank gav et resultat før skat på 200 mio. kr., mod analytikernes forventninger på 240 mio. kr.

Det er blandt andet en regning på 163 mio. kr. fra Amagerbankens krak og en markant lavere basisindtjening end i samme kvartal af 2010, der trækker første kvartal ned.

"Vores resultat før skat samt bidrag til Bankpakke 1 og Garantifonden er på 369 mio. kr. Resultat før skat er i 1. kvartal 2011 negativt påvirket af Amagerbankens afvikling og Jyske Banks skønnede betaling på 163 mio. kr. til Garantifonden som følge heraf. Periodens nettorenteindtægter er uændret i forhold til 1. kvartal 2010, og nedskrivninger på udlån med videre viser fortsat en faldende tendens," skriver ordførende direktør Anders Dam i bankens regnskab.

Jyske Bank tumler samtidig stadig med tanker om at give et bud på resterne af Amagerbanken.

Venter med forventninger

"På opfordring fra Finansiel Stabilitet har Jyske Bank analyseret og vurderet de sunde dele af Amagerbanken. Vi overvejer at afgive købstilbud på Amagerbanken eller dele heraf til Finansiel Stabilitet. Et eventuelt bud skal være Finansiel Stabilitet i hænde 9. maj," skriver Anders Dam.

På trods af analytikerforventning om det modsatte vil banken stadig ikke melde med ud med sine forventninger til resten af 2011.

"Den samfundsøkonomiske udvikling forventes at fortsætte i et moderat positivt tempo. Den private sektors nettofordringserhvervelse er kraftigt stigende. Det afspejler det stigende overskud på betalingsbalancens løbende poster og det forøgede underskud på statsfinanserne. Den samfundsøkonomiske situation dæmper således balancevæksten i den finansielle sektor, og vanskeliggør dermed forudsigelser om udviklingen i bruttoindtjening og dermed basisindtjeningen, hvorfor Jyske Bank indtil videre afstår herfra," skriver Jyske Bank i regnskabet.

Banken forventer dog en positiv udvikling for bankens forretninger i de kommende tre kvartaler.

Markedet venter på Dam

Bankernes hemmelige forening

Mere fra FinansWatch

Alka tidoblede sit salg på Black Friday

I fredags på den store handelsdag Black Friday lykkedes det Alka at tidoble sit salg. Det skyldtes en godbid til de kunder, som tegnede nye forsikringer hos selskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs