FinansWatch

Jyske bank drejer på gebyrskruen

Efter at Jyske Bank har ændret 82 gebyrer, nogle med dags varsel, kræver Forbrugerrådet, at bankerne orienterer den enkelte kunde direkte om gebyrændringer.

Jyske Bank har uden at orientere kunderne direkte ændret 82 forskellige gebyrtyper. De 54 af dem blev ændret med dags varsel. Det skriver dagbladet Børsen.

Nogle gebyrer er steget, andre er faldet, men samlet set er der tale om en stigning.

Hos Forbrugerrådet vækker det forargelse, at Jyske Bank ikke orienterer kunderne direkte om de omfattende ændringer og konsekvensen for den enkelte kunde.

Banken har kun annonceret gebyrændringerne i dagbladsannoncer og på bankens hjemmeside, og det får Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum, til at kræve, at bankerne skal oplyse bankkunderne mere direkte.

Oplysning

”Gebyrer har vi som sådan ikke noget imod. Men jeg må sige, at jeg oplever det her som meget svært at finde rundt i. Jeg forsøgte for sjov at lave en beregning på, om det bliver billigere eller dyrere for mig selv at være kunde i Jyske Bank, men det er simpelthen ikke muligt at gennemskue,” siger han til Børsen.

Hos Finansrådet vækker Carsten Holdums idé dog ikke begejstring.

”Skal jeg ringe til Carsten Holdum og hjælpe ham med det? Hvis han ikke kan finde ud af det her, så kan han gøre det, at han tager den årlige gebyroversigt, som banken udsender. Den dækker de mest almindeligt forekommende gebyrer, som man har betalt i de forgangne år. Den kan man sætte sig med og så eksempelvis holde den op mod annoncen fra Jyske Bank. Så vil man kunne se, om de gebyrer, man betaler, fremgår af listen,” siger Jeanne Blyt, kontorchef i Finansrådet, der samtidig henviser til en undersøgelse, der viser, at hovedparten af de danske bankkunder betaler under 500 kr. i gebyrer om året.

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs