FinansWatch

Medie: Kinesisk bank tager pladsen som verdens største

Det er ikke længere en amerikansk bank, som er verdens største, målt på markedsværdi. Efter aktierne i Kina er boomet, tilhører førstepladsen nemlig en kinesisk bank.

Foto: Colourbox

Kinesiske banker indtager topplaceringerne som verdens største finansielle institutioner - også foran den traditionelle, amerikanske bank Wells Fargo. De kinesiske banker ekspanderer over hele verden og forventes at blive langt større. Det nuværende børsboom i Kina har sendt værdien på børsnoterede selskaber i vejrs til niveauer sidst set i 2007.

Det skriver Dagens Næringsliv.

"Den næste runde af børsfesten vil sandsynligvis indfinde sig, når enkelte internationale, institutionelle investorer indser, at de har været for pessimistiske, hvad angår de kinesiske banker," siger analytiker Steven Chan ved Maybank Klim Eng Securities.

Commercial Bank of China (ICBC) blev etableret for 30 år siden og er vokset meget hurtigt. Banken blev børsnoteret i 2006 og havde samlede aktiver på 3330 mia. dollar i 2014. Investorer har været bekymret over misligholdte lån i den kinesiske økonomi, og om hvorvidt de kinesiske banker har fortalt hele sandheden om deres eksponering. De kinesiske myndigheder har kommet med nye lettelser, herunder rentenedsættelser og en sænkning af reservekravet til bankerne, hvilket betyder at bankerne kan øge udlånet.

 

/ritzau/FINANS

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere