FinansWatch

Centralbanken i USA pumper milliarder ind i finansielle system

Federal Reserve har tirsdag pumpet 53 mia. dollar ind i det finansielle system.

Foto: CHRIS WATTIE/REUTERS / X90141

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har tirsdag pumpet 53 mia. dollar ind i det finansielle system, da reporenten pludselig fra mandag til tirsdag strøg i vejret.

Det skriver Financial Times.

Reporenten, prisen for at låne kontanter i centralbanken gennem kortsigtede salg og genkøb af statsobligationer, og som kommercielle banker anvender til kortsigtet finansiering, strøg tirsdag morgen op tæt på 10 pct. - og altså til et niveau fire gange over den amerikanske centralbanks toneangivende rente, fed funds rate, på 2,25 pct.

Samtidig blev netop fed funds rate trukket helt op til toppen af sit interval mellem 2,00 og 2,25 pct.

På den baggrund stillede Federal Reserve i New York op mod 75 mia. dollar til rådighed for det finansielle systemer, og i alt benyttede de kommercielle banker sig af muligheden for at trække 53 mia. dollar, hvorefter reporenten faldt tilbage mod nul.

Presset på reporenten tirsdag skyldtes dog ikke systemisk pres, som det var tilfældet tilbage i finanskrisen, skriver Financial Times, men var derimod forårsaget af en teknisk udvikling, hvor store selskaber i USA skal bruge kontanter til at betale skat, samtidig med at der er et stort udbud af statsobligationer.

"Når den her slags ting sker, øger det usikkerheden og gør rentemarkederne nervøse. Og det er centralbankens job at undgå det," siger Ashihs Shah, investeringschef for rentepapirer hos Goldman Sachs, til avisen.

Federal Reserve har dog også mindsket sin balance og dermed også reduceret reserverne, som centralbanken holder for bankerne, og reduceret likviditeten i systemet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere