FinansWatch

Trump presser centralbank inden rentemøde

Når centralbanken onsdag kl. 20, lokaltid, sender sin rentetekst ud er forventningen helt klart, at renten vil blive sat ned.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, indleder tirsdag sit toRdages rentemøde, og onsdag ventes banken at sænke sin rente med 0,25 pct.point - for andet møde i træk - til intervallet mellem 1,75 og 2,00 pct.

Udsigten til yderligere en lempelse af renten er dog ikke nok for USA's præsident Donald Trump, der i sidse uge krævede renten ned i nul eller "lavere". Mandag følger han op på det ved atter en gang at lange ud efter landets centralbank og dens formand, Jerome Powell, som Trump selv satte i embedet i februar sidste år.

"Producentpriserne faldt i Kina til det laveste niveau i tre år på grund af Kinas store devaluering af deres valuta kombineret med pengepolitisk stimulus. Kigger Federal Reserve ikke? Vil Fed nogensinde komme ind i kampen? Dollar det stærkeste nogensinde! Virkelig skidt for eksporten. Ingen inflation... højeste renter...," tweetede Trump mandag.

Når centralbanken onsdag kl. 20, lokaltid, sender sin rentetekst ud er forventningen helt klart, at renten vil blive sat ned. handelen med fed funds futures indikerer en sandsynlighed på 96,5 pct. - dog mod 100 pct. så sent som fredag - for en lavere rente end den nuværende på 2,00 til 2,25 pct.

En rundspørge foretaget af Bloomberg News viser også, at ud af 97 økonomer, venter kun fem en uændret rente, mens 92 regner med en sænkning på 0,25 pct.point.

Men selv med en rentenedsættelse er det amerikanske renteniveau markant højere end andre sikre økonomier. I eurozonen er renten under nul.

"... USA betaler meget højere renter end konkurrerende lande på grund af Federal Reserve. De kan ikke selv tro, hvor heldige de er, at Jay Powell og Fed ikke forstår noget," skrev Trump også på Twitter.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere