FinansWatch

Rød åbning med bankaktierne i mindre optur i USA

Efter fald på aktiemarkedet i sidste uge er en række amerikanske banker på vej tilbage op.

Foto: /ritzau/AP/ELISE AMENDOLA

De ledende indeks på det amerikansk aktiemarkeder starter ugen med små fald hele vejen rundt.

Dermed følger mandagens udvikling fra i fredags, hvor de amerikanske aktier faldt kraftigt, da investorerne frygtede for den globale økonomiske vækst efter skuffende nøgletal fra både Europa og USA. På trods af positive IFO-tal fra Tyskland mandag formiddag, formår det ikke at rykke ret meget ved noget.

Mandag falder s&P 500-indekset med 0,2 pct., Dow Jones med 0,1 pct., og det teknologitunge Nasdaq ligger 0,4 pct. lavere end ved lukketid fredag efter de første handler.

Medvind til bankerne

Fredag faldt finansaktierne under ét med 2,8 pct. Det var fjerde dag i streg med kursfald til sektoren. Bankerne rammes af de faldende renter, hvilket er negativt for deres indtjening på ind- og udlån. Den tiårige rente faldt 15 basispoint i sidste uge.

Mandag er den stime brudt, og sektoren stiger med 0,6 pct.

Bank of America lægger 0,5 pct. til aktiekursen efter få minutters handel mod et fald på 4,2 pct. fredag, JPMorgan Chase veksler fredagens fald på 3,0 pct. med et lille plus på 0,3 pct., og både Wells Fargo og Citigroup, der faldt henholdsvis 3,1 pct. 4,6 pct. fredag, stiger med 0,8 pct.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs