Avis: Citi vil skære 3.000 job
Storbanken Citigroup, der inden finanskrisen var verdens største, er så småt ved at finde det grå papir frem. Ifølge New York Times' kilder, vil banken nemlig snart præsentere en spareplan, der kan koste over 3.000 fyringer.
Banken skulle angiveligt allerede have underrettet de første medarbejdere om, at de må se sig om efter et nyt job.
Citigroup bliver den seneste i en lang række internationale storbanker, der afskediger i hobetal. New York Times anslår, at der ved udgangen af 2012 vil være 32.000 færre ansatte i den finansielle sektor i New York, siden krisen brød ud på Wall Street.