Madoff-oprydning koster milliarder

Den hær af advokater og konsulenter, der skal hjælpe med at rydde op efter Bernhard Madoffs gigantsvindel, koster milliarder.

Oprydningen efter storsvindleren Bernard Madoff koster milliarder.

Advokater og konsulenter står til at få mere end 1,3 mia. dollar. Det skriver Financial Times.

Største udbetaling

Den største udbetaling er til advokatfirmaet Baker Hostetler, hvor kurator i boet efter Madoff, Irving Picard, er partner. Baker Hostetler er blevet betalt 128 mio. dollar, siden de blev udpeget i december 2008, og firmaet vil modtage i alt cirka 603 mio. dollar for det arbejde, der er udført mellem 2011 til 2014.

Det fremgår af et brev, der er blevet sendt til et amerikansk kongressmedlem fra Securities Investor Protection Corporation (SIPC). En organisation, hvis formål er at beskytte investorerne.

7,6 mia.

Udbetalingerne vil ikke komme fra de midler, som Irving Picard har skrabet ind, men fra SIPC.

Bernard Madoffs svindel beløber sig til 19,6 mia. dollar. Det er lykkes Irving Picard at skrabe 7,6 mia. dollar ind.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også