FinansWatch

Graven: Vi kunne ikke tjene nok penge

På trods af en gennemgribende oprydning i porteføljen lykkedes det aldrig FIH at komme til et sted, hvor helt almindelig bankdrift kunne blive en vedvarende god forretning. Historier om dårlig behandling af kunder har heller ikke hjulpet, erkender direktøren.

Det er ualmindeligt svært at drive en bank, hvis kunder og ratingbureauer stille spørgsmålstegn ved dens soliditet.

Det må Bjarne Graven og co. erkende, efter man i flere år har forsøgt at rydde op og skære ned til den helt store guldmedalje. Derfor smider man nu håndklædet i ringen og lukker banken.

"Vi har fået overskud og skåret omkostningerne til, styrket egenkapitalen og fået likviditeten på plads. Vi har på alle måder læst en lang række problemer, men det har ikke været nok til at overbevise ratingbureauerne om, at vi var investment grade. Finansieringsomkostningerne er blevet ved med at være dyrere for os end andre banker, og samtidig er marginalerne på vej nedad, og det holder ikke langsigtet," siger Bjarne Graven til FinansWatch.

Problemet med FIH er, at institutionelle investorer ikke ville låne billige penge til banken. Derfor har man været nødt til at skaffe likviditet via indlån, og det er voldsomt dyrt. Selvom FIH har skruet ned for priserne efter at have skabt et indlånsoverskud, giver banken stadig høje renter. En højrentekonto hos FIH giver for nuværende 2,10 pct. i rente.

Intet mersalg

Samtidig er samtlige danske banker pressede på udlånet, så der kæmpes med næb og kløer om de gode kunder. Konsekvensen er lavere udlånsrenter, og det kan kun blive en god forretning, hvis man - i modsætning til FIH - kan funde sig billigt, eller hvis man kan leve af det mersalg, der følger med udlånet.

"Andre banker har så sagt ok, så laver vi trade finance og andre produkter, men det har vi grundlæggende ikke haft. Så vi har vurderet at med den konkurrencesituation der er, der kunne vi godt drive banken og forrente egenkapitalen, men langsigtet vil det ikke være på et attraktivt niveau," siger Bjarne Graven.

Direktøren har flere gange det seneste år stillet sig frem og sagt, at nu skulle FIH tilbage til rødderne - tilbage til udlånet til små og mellemstore erhvervskunder, og han har afvist, at balladen omkring afviklingen af de store ejendomskunder, det blev solgt til Finansiel Stabilitet skabte problemer med omdømmet.

Svær situation hjalp alligevel

Det holder han sådan set stadig fast i, omend han erkender, at nogle af de store mediesager kan have sået tvivl i kundernes hjerter om, hvorvidt FIH var det rigtige sted for dem. Men det har ikke  været det største problem.

"Nej det synes jeg faktisk ikke. Ikke på de almindelige erhvervskunder. Jeg vil ikke afvise, at det store mediefokus på enkeltsager kan have betdyet lidt, men jeg synes ikke det har været hovedudfordringen. Det har været, at vi ikke følte, at vi kunne konkurrere med de rentemarginaler man ser, hvis vi skulle tjene penge. Derfor var det svært at se, at vi fremadrettet kunne drive en rentabel bank," siger Bjarne Graven.

Den hårde konkurrence på erhvervskundeområdet har så i denne situation også vist sig at være lyset for enden af tunnellen. For kampen om kunderne har medført, at en bank som Spar Nord har været villig ti at betale overpris for de 900 gode kunder FIH havde i porteføljen.

"Vi troede, at hvis vi skulle handle en portefølje med goodwill, så ville det være svært. Men der er sket noget med markedet for udlån, fordi det er svært for bankerne i Danmark selv at skaffe erhvervskunder. Det har intensiveret konkurrencen, og det har hjulpet salget," siger direktøren.

Kun store og dårlige kunder tilbage i FIH 

FIH sælger 2/3 af alle kunder til Spar Nord

FIH lukker og slukker

Så meget vil Spar Nord tjene på FIH-kunder

Nyby: Det er rigtige erhvervskunder vi overtager 

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs