FinansWatch

Staten garanterede 7,5 mia. til Eik Banki kort før kollaps

I månederne op til Eik Banki-koncernens kollaps sidste efterår godkendte Finansiel Stabiliet ikke mindre end otte gange, at den dødsdømte bankkoncernen lånte milliarder med den danske statskasse som sikkerhed. I alt lykkedes det banken at hente 7,5 mia. kr.

Henrik Bjerre Finansiel Stabilitet
Foto: STROYER TORBEN

Otte gange i løbet af foråret og sommeren 2010 besluttede Finansiel Stabilitet, at den færøske Eik Bank-koncern - der kollapsede ved udgangen af september 2010 - måtte låne penge med staten som garantistiller.

De gentagne blåstemplinger af banken skete under den såkaldte individuelle garantiordning.

Henrik Bjerre-Nielsen, der er adm. direktør i Finansiel Stabiliet, bekræfter over for FinansWatch, at statens oprydningsselskab for banker - der også administrer garantiordningen - ved otte lejligheder mellem den 12. maj og den 30. juni 2010 sagde god for, at Eik Banki og dets danske datterselskab, Eik Bank Danmark, hentede penge hjem.

"Vi sidder jo ikke ude i banken"

Koncernens to banker havde til sammen fået ret til op til ni mia. kr. og nåede altså at hente 7,5 mia. hjem.

Men hver eneste af de otte gange, koncernen brugte retten til at hente penge, skulle bankerne tjekkes igen, lyder det fra Finansiel Stabilitet. Og det blev de da også:

Er det korrekt, at I løbende har godkendt Eik Banki og Eik Bank i danmark til at hente penge med statsgaranti otte separate gange i løbet af sommeren 2010?

”Det, der skete, var, at vi kiggede på de tal, vi havde på banken, og som de gav til os, og bedømte om de levede op til de krav, vi stillede til tallene. Eik havde jo en pligt til at komme med oplysninger, hvis der skete væsentlige ændringer. Og hvis de ikke har oplyst om det, så har vi jo sådan set ikke.. altså, vi sidder jo ikke ude i banken og ved præcis, hvad der foregår," siger Henrik Bjerre-Nielsen til FinansWatch.

De to banker havde til sammen en låneramme på 9,1 mia. kr.

Tom fond skulle sikre kapital

I forbindelse med at koncernen fik tildelt rammen, var det en af betingelserne, at fonden bag Eik Banki forpligtede sig til at sikre, at banken hele tiden ville have nok kapital.

Den garanti viste sig dog at være noget tom - allerede i august 2010, lige over en måned efter Eik Banki sidst havde været i byen efter penge, stod det klart for offentligheden, at fonden ikke længere ville kunne opfylde det krav.

Alene mellem den 28. og den 30. juni hentede banken på den facon 3 mia. statsgaranterede kroner hjem.

Sikkerhed i aktier

Men så længe bankens aktiekurs var nogenlunde solid, var det også lettere for fonden at sikre kernekapital til banken, forklarer Henrik Bjerre-Nielsen.

”Så sent som i juni måned (2010, red.) fik Eik Banki tilført supplerende kapital fra fonden for at leve op til vores aftalte krav. Men da det hele ramlede, kunne fonden jo selvfølgelig ikke hjælpe – en stor del af dens formue hvilede jo på dens beholdning af Eik Banki-aktier," siger han.

Nåede bankpakke på falderebet

Interessant nok betød hastværket omkring bankens kollaps, at Eik Banki - der ved sin afgang sad på 47 pct. af bankmarkedet i Færøerne - med nød og næppe nåede at blive administret under reglerne fra Bankpakke I og II - og ikke den tredje version, der trådte i kraft 1. oktober 2010.

Det betød, at staten garanterede fuldt ud for indskuddet i banken.

Har ikke regnet på bedste bankpakke

FinansWatch erfarer, at var Eik Banki blevet behandlet under Bankpakke III i stedet for forgængerne, havde statskassens tab formentlig været mere begrænset, da den totale dækningsgaranti udløb i forbindelse med den tredje bankpakkes begyndelse.

Det havde dog også kostet - for så havde de på det tidspunkt 5 mia. kr., som staten havde garant for, i den færøske del af forretningen været i spil for kreditorerne.

Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen har Finansiel Stabilitet dog ikke regnet på om den økonomiske konsekvens, for staten ville have været mere lempelig under Bankpakke III.

"Det regnestykke har vi ikke prøvet at lave. I det øjeblik vi stillede frist for dem (til at styrke kernekapitalen, red.) i slutningen af september betød det også at Eik Banki ville være under Bankpakke II, hvis de ikke kunne leve op til kravet," siger han.

Eik-affære koster staten mindst 1,3 mia kroner

Fyringer og forsinkelser for Eik Bank

Bjerre-Nielsen: Hvad vi kunne blive enige om

Eik Banki købt af forsikringsselskab

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere