Danske Bank vil nå it-iværksættere med nyt vurderingssystem

Landets største bank sætter nu ind for at blive bank for størstedelen af nye danske it-succeser i opstartsfasen, skriver Børsen.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Danske Bank åbner kassen for it-iværksættere, skriver Børsen. Banken vil således være bank for en stor del af de nye danske opstartsvirksomheder på it-området, som måske en dag vokser sig større.

Derfor har Danske Banks Mobilelife-udviklingsafdeling rekrutteret 25 rådgivere, som forstår nye forretningsmodeller, og samtidig har banken nu også udvikle et nyt vurderingssystem, et såkaldt scorecard, som vurderer de nye virksomheder på forskellige parametre i forhold til lånerisikoen.

"Opstartsvirksomheders finansieringsbehov går i cyklusser, men vi har en ambition om at få en markedsandel på 80 pct. blandt de virksomheder i Danmark, som har fået over en mio. euro i risikovillig kapital," siger Klavs Hjort, innovationschef for erhvervsområdet i banken, til avisen.

Parametrene i scorecardet er blandt andet beliggenhed i forhold til innovationsmiljø, vækst, loyalitet og værdiansættelse. I en tilhørende artikel fortæller Toke Kruse fra it-firmaet Billy, at det er lykkedes at ham at få et driftslån hos Danske Bank, hvor renten er "tættere på 5 pct.", hvilket han mener er lavt, da kassekreditter ellers kan have en rente på over 10 pct.

Danske Banks June venter stadig på gennembrud

Danske Bank klar med sin nyeste fintech-satsning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også