FinansWatch

Danske Bank er ramt af it-problemer - Mobilepay og netbank er nede

Flere rasende kunder skriver på Danske Banks Facebook-side, at hverken Mobilepay eller netbank virker. Banken beklager med, at der er tekniske problemer, men fortæller ikke hvornår systemet forventes at virke igen.

"Super når man står ved en frisør EFTER klipning og vil betale med mobilepay... hurra for en sød frisør der giver kredit til i virker igen!," sådan skriver en bruger i en kommentar til et opslag på Danske Banks Facebook-side, hvor banken selv skriver, at der i øjeblikket er problemer med bankens digitale services.

"Kære alle. Vi har i øjeblikket problemer med en række af vores services. Det beklager vi mange gange - vi vender tilbage, så snart vi har nyt," lyder det i opslaget fra banken.

Ifølge Facebook-brugerne er det både Mobilepay, som banken ejer, og netbank, som ikke virker.

Flere kunder efterspørger en tidshorisont for, hvornår problemerne forventes at være løst, ligesom nogle også gerne vil vide, om der er tale om et hackerangreb.

Banken har endnu ikke svaret på Facebook på de vrede kundernes spørgsmål, men bankens pressechef, Kenni Leth, udtaler følgende til til Ritzau:

"Vi kender ikke årsagen til problemerne, men arbejder på højtryk på at finde ud af det."

Danske Bank brugte halvandet år på oprydning efter hvidvask

Rådgivningsfirma: Bagmandspolitiet kan ikke følge med bankers tip om hvidvask

Forsiden lige nu

Tryg vil investere 674 millioner i ejendomsfonde

En række større ejendomssalg reducerer værdien af Trygs investeringsejendomme med én mia. kr., men forsikringskoncernen er parat med nye investeringer i 2018, fremgår det af årsregnskabet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere