FinansWatch

Danske Bank nærmer sig salg af 15 mia. kr. privatlån i Irland

Der er interesse fra flere sider til Danske Banks irske portefølje af privatlån på omkring 2 mia. euro, skriver Irish Independent.

Danske Bank er kommet nærmere et salg af en irsk portefølje af privatlån på omkring 2 mia. euro, som banken forventes at kunne have ude af bøgerne ved udgangen af 2017.

Det skriver Irish Independent.

Ifølge avisen har Danske Bank hyret den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley i processen, og ifølge kilder med indsigt i sagen er der interesse fra både kapitalfonde og flere irske banker.

Bank of Ireland bliver nævnt som den oplagte kandidat, da banken i 2015 købte en låneportefølje på 274 mio. euro fra Danske Bank.

Danske Bank håber ifølge Irish Independent at kunne gennemføre et salg i efteråret, men har ikke ønsket at kommentere oplysningerne i artiklen.

Danske Bank gjorde sin entre i Irland i 2004 med købet af National Irish Bank, men besluttede i 2013 at droppe sin satsning på irske privatkunder og mindre virksomhedskunder og i stedet kun satse på de helt store virksomheder og institutionelle kunder.

Det skete, efter at banken havde tabt store summer i Irland, der var meget hårdt ramt af finanskrisen.

Forsiden lige nu

Forslag om loft på kviklån skudt ned i Folketinget

Et forslag fra SF om et omkostningsloft på kviklån står ikke til at blive til virkelighed. For selv om flere af Folketingets partier anerkender udfordringen med himmelhøje kviklånsrenter, så var det under tirsdagens førstebehandling af forslaget småt med opbakningen.

PFA satser over halv milliard på Amager-projekt

Pensionsselskabet køber industrivirksomheds ejendomme og forbereder bolig- og kontorplaner, selvom lokalplan ikke er på plads. Selv hvis det glipper, kommer vi ikke til at gå tomhændede fra investeringen, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn til EjendomsWatch. Datterselskab i Thylander Gruppen er med som udvikler.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere