FinansWatch

Danske Bank-formand vil have yngre kræfter i bestyrelserne

Hvis virksomhederne skal følge med tiden og være innovative og digitale, er de nødt til at gennemfører et generationsskifte, lyder det fra Ole Andersen.

Ole Andersen, bestyrelsesformand i blandt andet Danske Bank.

Det nytter ikke, at gamle støvede mænd står i spidsen for innovation og og nye landvindinger inden for it-området. Derfor skal der yngre kræfter til i bestyrelseslokalerne. Så klar er meldingen fra Ole Andersen, bestyrelsesformand i Danske bank, Chr. Hansen og Bank & Olufsen. Det skriver Berlingske Business.

"Hvis man ønsker at være innovativ og ­digital, så kræver det i mange tilfælde også, at man gennemfører et generationsskifte både blandt direktører og i bestyrelserne. Man skal passe på, at det ikke bare blive en flok gamle mænd og kvinder som mig selv, der sidder i bestyrelseslokalerne. Når man skifter ud i ledelserne, skal man have blik for morgendagens folk fra morgendagens virksomheder. Det er meget vigtigt," siger Ole Andersen til Berlingske Business.

Han erkender dog, at det kan være svært at finde de rette folk, da det er normen, at det er erfarne erhvervsfolk, der sætter sig på bestyrelsesposterne. Virksomhederne skal dog passe på, ikke kun at kigge på erfaringen, da den kan være fra en anden tid før it blev en væsentlig del af bestyrelsesarbejdet.

Der er dog på få år sket en del i bestyrelseslokalerne. Ifølge en undersøgelsem som rekrutteringsfirmaet Odgers Berndtson har foretaget blandt bestyrelsesformændene i de 100 største danske virksomheder, føler 60 pct. af formændene i dag, at der er digitale kompetencer i vedkommendes bestyrelse. I 2014 kunne kun 29 pct. af formændene nikke genkendende til det.

DAB-bestyrelse stiller med endnu en kandidat trods opblødning fra Lind Invest

Fair Bidragssats ekskluderer bestyrelsesmedlem

Forsiden lige nu

Trygs overskud faldt i fjerde kvartal

Overskuddet hos forsikringskæmpen skrumper i fjerde kvartal og lander under analytikernes forventninger. Til gengæld kan aktionærerne glæde sig over ekstraordinært udbytte (Opdateret).

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere