Danske Bank sælger hovedsæde
Danske Bank sælger sit hovedsæde på Holmens Kanal i København samt tilhørende bygninger. En handel til over 1 mia. kr, skriver EjendomsWatch.
Køber er Standard Life, der er et livsforsikringsselskab, som er børsnoteret i London. Salgsprisen udgør 1,4 milliarder kroner, skriver Danske Bank selv.
”Vi skal løbende tilpasse vores forretning til kundernes behov og sikre, at vi bevarer størst mulig fleksibilitet i anvendelsen af vores bygninger. Derfor er det ikke længere hensigtsmæssigt for os at eje en stor ejendomsportefølje. Holmens Kanal har været omdrejnings-punkt for banken siden 1875, og vi ser frem til samarbejdet med Standard Life, siger økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen fra Danske Bank i en meddelelse.
Danske Bank vil fortsætte med at anvende bygningerne som hovedsæde, men i stedet som lejer. Salget af komplekset i Holmens Kanal, der i alt omfatter 14 bygninger, sker i forlængelse af tidligere omtalte sale and lease back-aftaler af hovedsædelokaliteter i Høje Taastrup, Glostrup og på Østerbro i København, hedder det videre fra banken.
Danske Bank formand: Vi er stadig ikke hvor vi skal være
Danske Bank afviser ATP-appel om åbenhed
Relaterede artikler:
Danske Bank formand: Vi er stadig ikke hvor vi skal være
For abonnenter
Danske Bank afviser ATP-appel om åbenhed
For abonnenter