FinansWatch

Danske: Staten får sine 24 mia. i Q2

Danske Bank vil tilbagebetale sit 24 mia. kr. store hybridlån til staten i andet kvartal i år. Inden da skal der dog optages ny gæld hos investorerne for at erstatte statslånet.

Fem år efter optagelsen af det 24 mia. kr. store statslån vil Danske Bank nu betale den danske stat pengene igen. Det skal ske i andet kvartal.

Det fremgår af bankens årsregnskab.

"Vi planlægger at tilbagebetale den hybride statskapital på 24 mia. kr., optaget i 2009, til staten i 2. kvartal 2014," skriver banken.

For at erstatte det dyre statslån vil Danske Bank optage et nyt lån hos investorerne. Dette vil også ske i løbet af første halvår.

"Vi forventer at udstede nye gældsinstrumenter i de kommende kvartaler som led i vores forberedelse af tilbagebetalingen af den hybride statskapital i første halvår 2014," lyder det fra ledelsen.

Statslånet har været en dyr fornøjelse for Danske Bank, som har betalt 9,3 pct. i rente for pengene. Samtidig har statslånet betydet en begrænsning på betalingen af udbytte, ligesom lønnen til direktionen kun delvist kan trækkes fra i skat. Disse restriktioner frafalder, når statslånet tilbagebetales.

Det statslige hybridlån skal indfries mellem 11. april og 11. maj. Hvis det ikke sker på det tidspunkt, vil indløsningen af lånet blive mærkbart dyrere.

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs