FinansWatch

Optakt til Danske Bank-regnskab: Nedjustering slår luft ud af overraskelser

Danske Bank præsenterer kvartalsregnskab fredag, men en del af spændingen er taget ud af dén begivenhed, efter banken nedjusterede forventningerne til årets resultat tidligere på måneden.

Danske Bank, som præsenterer kvartalsregnskab fredag, nedjusterede i sidste uge forventningerne til årets resultat.

Spændingen er for alvor taget ud af Danske Banks præstation i andet kvartal 2022, da banken allerede den 10. juli kunne løfte sløret for en nedjustering for årets overskud og højere omkostninger end tidligere udmeldt.

Banken venter nu et overskud i år på 10-12 mia. kr. mod tidligere 13-15 mia. kr. - og Jyske Bank kalder forventningen til det lavere resultat for en ”markant” nedjustering.

”Danske Banks nedjustering var ikke en overraskelse i sig selv, men størrelsen overraskede os og markedet. Svage handels- og forsikringsindtægter bør dog være strukturelt forankrede, og vi ser ikke belæg for nævneværdige (negative) estimatændringer fra 2023 og fremad,” pointerer Jyske Bank.

På udgiftssiden får omkostningerne et skub op og ventes at lande på 6,4 mia. kr. i kvartalet - og 25,5 mia kr. for hele året, hvor det tidligere var ventet, at de ville lande på 25 mia. kr.

Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen havde ventet, at omkostningerne vil lande i det niveau - de ligger dog 0,1 mia. kr. højere end hans estimat for andet kvartal.

- Grundet fortsat høje omkostninger med at rette op på fejl i historiske sager, hæver Danske Bank estimatet for omkostningerne med 0,5 mia. kr. til 25,5 mia. kr. for helåret 2022, hvilket er en anelse over vores estimat på 25,4 mia. kr. Nedskrivningerne vil lande på beskedne 0,2 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er lidt bedre end vores estimat på 0,3 mia. kr. Det er dog en ringe trøst til den massive modvind på indtægterne i kvartalet som giver et kraftigt indhug i resultatet for kvartalet, som lander på 1,7 mia. kr. - hele 1,0 mia. kr. under både vores og markedets estimat, påpeger Mikkel Emil Jensen forud for regnskabet fredag.

Langsigtede målsætninger ventes fastholdt

Danske Bank kom ikke ind på de langsigtede målsætninger for 2023 i forbindelse med nedjusteringen, og derfor ventes det blandt analytikerne, at de fastholdes. Banken går efter en langsigtet forrentning af egenkapitalen til 8,5-9 pct. i 2023, hvor omkostningsprocenten ventes at lande i midten af 50’erne.

Jyske Banks senioranalytiker Anders Haulund Vollesen ser da heller ikke behov for ”større (negative) estimatændringer blandt analytikerne i 2023 og frem, da Q2 må forventes at have været en usædvanlig outlier for handelsindtægter og forsikringsresultatet.”

”Trods den svage omkostningsguidance for 2022 ligger median-konsensusestimatet for 2023 på 24,2 mia. kr., hvilket er 700 mio. kr. højere end bankens nuværende guidance. Danske Bank nævner desuden, at man fortsat forventer, at kerneindtægterne i 2022 vil ligge over niveauet 2021, hvor højere nettorenteindtægter skabt af god økonomisk aktivitet vil mere end opveje for de lavere investerings- og kapitalmarkedsrelaterede gebyrindtægter,” påpeger Jyske-analytikeren.

Tabel over Danske Banks regnskab for andet kvartal 2022:

Mio. kr.
Q2 22(f)
Q2 21
FY 22 (e*)
FY 21
Nettorenteindtægter
-
5515
23.103
22.049
Nettogebyrindtægter
-
3193
13.393
13.525
Handelsindtægter
-
1025
3220
4128
Indtægter i alt
8700
10.486
42.735
42.548
Omkostninger i alt
6400
6497
25.360
25.628
Res. før nedskrivninger
-
3989
17.370
16.921
Nedskrivninger på udlån
200
240
1020
348
Res. før skat, core
-
3750
16.099
16.573
Res. før skat, non-core
-
-3
-14
-2
Resultat før skat
-
3747
16.077
16.571
Nettoresultat 1700
2792
12.601
12.920

(f) = Foreløbige tal offentliggjort den 10. juli af Danske Bank

(e*) = Medianestimat indsamlet af Danske Bank blandt op til 14 analytikere frem til den 5. juli - altså inden bankens nedjustering.

Forventningerne til 2022:

Mia. kr.
10. juli
Ved Q1
Ved Q4
Omkostninger
Omkring 25,5
Omkring 25
Omkring 25
Nettoresultat
10-12 13-15 13-15

.\\˙ MarketWire

Danske Banks budget skrider - kan udfordre 2023-målsætning

Overblik: Danske Bank sender flere dårlige nyheder på gaden

Oprydning i problemsager øger Danske Banks udgifter med en halv milliard

Analytiker om Danske Banks nedjustering: Hurtige rentestigninger giver giftig cocktail

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs