
Danske Bank allierer sig med ny spiller på markedet for andelsboliger i sats på at få andelsboligkøbere ind i gesjæften, skriver Berlingske.
Samarbejdspartneren er Waitly, som er et system, der samler og administrerer ventelister til andelsboliger ét sted, og som nu kan tilbyde rådgivning i samarbejde med 60 rådgivere fra Danske Bank.
”Vi oplevede, at en del boligsøgende på platformen efterspurgte rådgivning om køb af andelsboliger, så vi rakte ud til Danske Bank. Det var naturligt at finde en kommerciel partner til at rådgive køberne undervejs i processen,” siger Tim Myhrvold, stifter og medejer af Waitly, til avisen.
Peter Smith, der er chef for boligområdet i Danske Bank, bekræfter ifølge Berlingske, at banken gerne vil vokse på andelsmarkedet, hvor køberne som regel er unge mennesker og gode kunder.
Tidligere Lunar-topchef i ny rolle i Danske Bank tager kampen op mod Totalkredit