Underkendt Danske Bank-direktør: Det vigtige for mig var at give en hånd med og sørge for, at banken kom godt videre
Det var en prioritet for Jacob Aarup-Andersen ikke at flygte fra Danske Bank, da Finanstilsynet i 2018 vendte tommelfingeren nedad til ham som ny topchef for Danske Bank. Det siger han i et længere interview med Børsen.
"Det var en underlig periode, der foregik rigtig meget omkring banken på det tidspunkt. Og det vigtige for mig var at give en hånd med og sørge for, at banken kom godt videre. Jeg ville ikke have hængende på mig, at jeg bare stak af," siger Jacob Aarup-Andersen til Børsen.
Det var i kølvandet på Thomas Borgens afsked med Danske Bank som følge af hvidvasksagen, at Jacob Aarup-Andersen af Danske Banks bestyrelse blev udset som ny adm. dirketør. Men fit & proper-anmodning blev i oktober 2018 underkendt af Finanstilsynet. I 2020, hvor Chris Vogelzang i mellemtiden havde overtaget tøjlerne i banken, forlod Jacob Aarup-Andersen Danske Bank til fordel for et job som topchef for ISS.
Tilsynsdirektør: Bestyrelserne har fejlet i planlægningen af generationsskifte
Ny topchef i Danske Bank forventer godkendelse fra Finanstilsynet