FinansWatch

Vogelzang er fortid i Danske Bank efter 689 dage med fyringsrunder, møgsager og et uindfriet løfte om at lære dansk

Chris Vogelzang skulle genoprette tilliden til Danske Bank. Mandag er hollænderen fortid i banken efter mindre end to år som adm. direktør, der har budt på store spareøvelser, flere møgsager og et uindfriet løfte om lære dansk. "Et tillidsvækkende væsen," siger bankforsker, mens også storaktionær ser tilbage på Vogelzangs tid med glæde.

Foto: Jens Dresling

Chris Vogelzang tiltrådte Danske Bank, mens bølgerne efter sagen om hvidvask i bankens estiske filial endnu ikke var blevet til efterdønninger.

Øverst på den nye, hollandske direktørs liste stod, at han skulle genoprette tilliden til banken.

I dag - 689 dage efter Vogelzang satte sig i direktørstolen - forlader han Danske Bank.

Det sker, efter de hollandske myndigheder har sigtet ham i en sag om hvidvask i storbanken ABN Amro, hvor han var ansat fra 2000 til 2017.

Dermed mister banken en topchef, der ifølge bankforsker ved Aalborg Universitet Lars Krull har vist sig som et "tillidsvækkende væsen", og som ifølge bankens storaktionær A.P. Møller Holding "har bidraget stort til Danske Banks omstilling".

Banken mister samtidig en topchef, der har måttet håndtere flere møgsager, mødt kritik for ikke at tale dansk, og som har sat en stor sparerunde i søen, der har vakt frustration og hovedrysten blandt ansatte og tillidsfolk.

Ville genrejse tilliden

Chris Vogelzang overtog roret i Danske Bank 1. juni 2019. Banken var fortsat omklamret af sagen om hvidvask i bankens estiske filial, der i efteråret 2018 kostede norske Thomas Borgen chefjobbet. Da det ikke lykkedes banken at køre tronfølgeren Jacob Aarup-Andersen i stilling som nye adm. direktør, fordi Finanstilsynet sagde nej, var Jesper Nielsen i et halvt år bankens midlertidige topchef, indtil hollænderen trådte til.

Vogelzang slog hurtigt fast, at hans vigtigste opgave var at genskabe tilliden til Danske Bank.

"Det vigtigste er, at banken genvinder tilliden over for samfundet og kunderne," sagde han til FinansWatch kort efter sin udnævnelse.

Det ville dog ikke ske på en nat, og derfor handlede det om at gøre det i bidder, sagde Vogelzang og henviste til et hollandsk ordsprog, der løst oversat lyder:

"Tillid forsvinder i galop og kommer tilbage til fods."

Flere møgsager

Vogelzang satte sig bestemt ikke på en nem mission.

Den nye topchef nåede ikke at være adm. direktør i mange døgn, før en ny møgsag ramte Danske Bank i form af den såkaldte Flexinvest Fri-sag, hvor kunder blev opkrævet gebyrer, der var højere end det afkast, banken selv forventede af investeringsproduktet.

Chris Vogelzang undskyldte og lovede erstatning til de berørte kunder. Samtidig fyrede han sin forgænger, Jesper Nielsen, der var ansvarlig for bankens danske bankaktiviteter, mens de for høje gebyrer blev opkrævet.

Man har ikke været i tvivl om, at man har haft en direktør på toppen, som ville have, at der skal vises tillid til kunderne, og at banken samtidig er værdig til kundernes tillid. Det er der ingen tvivl om.

Lars Krull, bankforsker ved Aalborg Universitet

Og året efter havnede banken i endnu et stormvejr, da TV2 og Berlingske kunne berette, at Danske Bank i flere år har haft fejl i sin gældsindrivelse, som ledelsen har kendt til uden at informere offentligheden.

Chris Vogelzang forklarede i den forbindelse i et interview med Berlingske, at han havde kendt til sagen i et år, da den nåede offentligheden. Han havde arbejdet på at få det fulde overblik over sagen og rette op på fejlen, samtidig med at han løbende havde orienteret Finanstilsynet, sagde han i den forbindelse.

"Det var vores bedste vurdering, og man kan diskutere, om det var den rigtige. Men det underliggende budskab er, at i det øjeblik, vi kender til problemerne, tager vi os af dem," sagde Vogelzang i til Berlingske.

Et "tillidsvækkende væsen"

Trods møgsagerne lykkedes det dog Vogelzang at bevise, at det stod ham nært at genskabe tilliden til banken.

Det mener Lars Krull, der kalder den nu tidligere topchef for et "tillidsvækkende væsen".

Han har næsten ugenligt været på besøg i bankens forskellige afdelinger, og han har vist, at banken atter skulle gøre sig fortjent til kundernes tillid, fremhæver forskeren.

"Hans væsen, har i hvert fald været tillidsvækkende. Man har ikke været i tvivl om, at man har haft en direktør på toppen, som ville have, at der skal vises tillid til kunderne, og at banken samtidig er værdig til kundernes tillid. Det er der ingen tvivl om," siger Lars Krull.

Et uindfriet løfte

Da det nåede offentligheden, at Chris Vogelzang var manden, der skulle genrejse Danske Bank, var Lars Krull dog en anelse loren.

Han kaldte det "lidt af et gamble", at Danske Bank havde valgt en topchef, der ikke var skandinav.

For nok havde Danske Bank fundet en afløser, der kunne sit bankhåndværk, og som nemt ville blive godkendt til topposten. Men sproget skal man ikke undervurdere, når det handler om at genskabe tillid, lød det.

Chris Vogelzang var også hurtig til at love offentligheden, at han ville lære dansk på rekordtid.

Inden for seks måneder ville topchefen både mestre dansk tale og dansk skrift, sagde han.

Det blev dog en for stor mundfuld, og Vogelzang måtte i forbindelse med dette års generalforsamling erkende, at han ikke havde kunnet indfri løftet.

"Det har vist sig at være langt mere vanskeligt at lære dansk, end jeg havde troet. Jeg har fået mange timer, men da sproget, der tales i Danske Bank, jo er engelsk, har jeg ikke haft så meget mulighed for at øve mig," lød det fra Chris Vogelzang på generalforsamlingen.

Svært med for mange ikke-danske direktionsmedlemmer

I dag holder Lars Krull også fast i sin analyse af nødvendigheden af danskere i bankens direktion.

For selvom Chris Vogelzang til det allersidste har holdt fast i at være meget synlig indad i banken, har han udadtil ikke været den mest synlige topchef, siger Lars Krull.

"Det er vigtigt at nævne, at jeg altså ikke siger det her for at fremstå som en bandit," siger Lars Krull og fortsætter:

"Men det dur ikke at have for mange ikke-danskere i direktionen. For så fremstår banken ikke lige så umiddelbar."

Søsatte stor organisationsændring

Chris Vogelzang nåede i sin tid som adm. direktør at sætte en stor omkalfatring af Danske Banks organisation i søen.

Og ifølge bankens storaktionær A.P. Møller Holding, der ejer godt en femtedel af Danske Bank, har Vogelzang nået at sætte et godt aftryk på landets største bank.

"Chris Vogelzang har bidraget stort til Danske Banks omstilling, og som aktionær vil jeg gerne takke ham for hans lederskab og indsats," udtalte Robert Uggla, adm. direktør for A.P. Møller Holding, tidligere i dag til FinansWatch.

I august sidste år meddelte Vogelzang, at man ændrer strukturen i banken, der fra 1. januar i år nu består af to overordnede enheder i form af Personal & Business Customers og Large Corporate & Wholesale Customers.

Ikke længe efter meddelte banken, at den som et led i målet om at reducere omkostningerne væsentligt, vil nedlægge 1600 stillinger.

Samtidig ville der ske ændringer i bankens top, hvor Vogelzang oprettede et kommercielt ledelsesteam bestående af tolv chefer udover direktionen.

Affødte kritik

Det fik Finansforbundet til at rette skarp kritik mod banken. Kent Petersen, formand for Finansforbundet, udtalte i den forbindelse, at der er behov for at genskabe en klar og solid retning for banken. Det kræver gode medarbejdere og en ledelse med et klart projekt, udtalte han i en meddelelse, der fortsatte:

"Derfor er det på alle måder helt absurd, at man nu skærer så dybt i antallet af de ansatte, der er bankens væsentligste aktiv,"

Danske Banks tillidsrepræsentant og lokale formand for Finansforbundet, Kirsten Ebbe Brich, kaldte tallet 1600 for et "uhyrligt tal".

Afsked var en logisk konsekvens

Det er kommet bag på flere, som FinansWatch har talt med, at Vogelzang fra i dag er fortid i Danske Bank.

Ifølge Anders Haulund Vollesen, der er bankanalytiker i Jyske Bank, er det ærgerlig timing for banken.

"De er på den rigtige rejse, og Vogelzang har implementeret mange af de rigtige ting, som de er i gang med at eksekvere på," sagde Anders Haulund Vollesen tidligere mandag til Ritzau Finans.

Sagen, der har ført til Vogelzangs afgang, går tilbage til perioden 2014 til 2018. Her har Vogelzangs tidligere arbejdsgiver, den hollandske storbank ABN Amro angiveligt ignoreret flere advarsler vedrørende kriminel aktivitet fra kunder og derved ikke gjort tilstrækkeligt for at undgå, at banken blev benyttet til hvidvask og terrorfinansiering.

Vogelzang, der dengang var en af bankens topchefer, er blandt tre personer, der nu er sigtet i sagen.

ABN Amro har mandag indgået et forlig med den hollandske anklagemyndighed, der indebærer, at banken skal betale 480 mio. euro (cirka 3,6 mia. kr). Heraf er de 300 mio. euro en bøde, mens de resterende 180 mio. euro er en tilbagebetaling af fortjeneste - såkaldt disgorcement.

Ifølge Lars Krull er Vogelzangs exit dog den eneste logiske udvej, efter de hollandske myndigheder har sigtet ham i sagen om hvidvask i ABN Amro:

"Det er langt fra sikkert, at han bliver tiltalt i noget. Men det dur ikke at have en topchef, der både skal forsvare sig selv og banken. Det er en den eneste logiske konsekvens," siger Lars Krull.

Danske Banks hidtidige risikodirektør Carsten Egeriis bliver nu adm. direktør efter Chris Vogelzang.

Dybvad om ansættelse af Vogelzang: Vi gjorde alt så godt som vi overhovedet kunne

Vogelzang i dobbeltinterview med sin afløser: Egeriis er den rigtige mand til jobbet

Ung og dansk: Her er Danske Banks nye topchef 

Mere fra FinansWatch

Valgkampen var smal og hård - nu skal bestyrelsen i P+ have fokus på hele medlemsskaren

Uenighed er en del af et sundt medlemsdemokrati, men når man samles i en bestyrelseslokale er der ikke plads til særinteresser. I stedet skal fokus være på hele medlemsskaren. Sådan lyder det fra bestyrelsesformand i pensionskassen P+, Kim Duus, der efter en konfliktfyldt valgkamp til fire poster i pensionskassens bestyrelse nu skal have skabt fælles fodslag.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs