Danske Bank ser mulighed for godt aktieår i 2021

Danske Banks investeringsstrateger forudser, at 2021 trods coronakrisen kan blive et lovende år for aktiemarkederne.
Foto: Nikolaj Skydsgaard/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Nikolaj Skydsgaard/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Selv om coronasmitten skaber usikkerhed, så tegner 2021 ganske lovende for aktiemarkederne, vurderer Danske Banks investeringsstrateger.

Derfor fastholder banken en moderat overvægt i aktier og en tilsvarende moderat undervægt i obligationer.

Det sker i forventning om, at et økonomisk opsving vil tage fart i 2021, understøttet af udbredelsen af coronavacciner.

"Med udsigten til fremgang i den globale økonomi, venter vi også et markant løft i virksomhedernes indtjening i det kommende år. Den forventning får yderligere næring af, at mange virksomheder har været gode til at reducere deres omkostninger under coronakrisen," vurderer Henrik Drusebjerg, bankens chefstrateg, i et notat.

Helt afgørende bliver de nye coronavacciner.

"Med den seneste tids aktiekursstigninger har investorerne dog allerede taget forskud på en del af glæden over de kommende vacciner, men vi forventer yderligere stigninger i løbet af 2021," fastslår Henrik Drusebjerg.

Han peger i øvrigt på, at centralbankernes negative renter og lempelige pengepolitik begrænser alternativerne til aktier.

På grund af fortsatte risici i form af coronavirus og brexit har Danske Bank dog valgt kun at overvægte aktier moderat

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også