Chris Vogelzang om gældssag: Nogle gange kan vi da godt tænke, "hvorfor skal vi håndtere det her i 2019"

Danske Banks topchef ser det som et sundhedstegn, at sagen om den fejlbehæftede gældsinddrivelse hos tusindvis af kunder måtte bringes frem af whistleblowere. Han er samtidig ærgerlig over at skulle håndtere problemer, som kunne være løst for længst.
Topchef Chris Vogelzang mener, at banken har været 100 pct. transparent i sin håndtering af det fejlslagne gældssystem til trods for, at det var Berlingske og TV 2, som måtte bringe sagen til den brede offentligheds kendskab. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Topchef Chris Vogelzang mener, at banken har været 100 pct. transparent i sin håndtering af det fejlslagne gældssystem til trods for, at det var Berlingske og TV 2, som måtte bringe sagen til den brede offentligheds kendskab. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

I disse dage forbereder Danske Bank sig på at skulle stå skoleret foran Finanstilsynet i sagen om opkrævningen af forældede renter og gammel gæld hos sine kunder, men spørger man topchef Chris Vogelzang, har banken gjort alt, hvad den kunne, siden den blev opmærksom på sagen.

Det fortæller han i et interview med FinansWatch.

"Vi mener selv, at vi har været 100 pct. åbne og gennemsigtige over for tilsynsmyndighederne, og så har de stillet os nogle spørgsmål, som vi går i dialog med dem om. Men vi synes, vi har holdt dem opdaterede i processen," siger Chris Vogelzang og tilføjer:

"Måske ser de anderledes på det, så det må vi tage en dialog om, men vi har et meget godt forhold til myndighederne."

Baseret på dialogen burde der da være mulighed for at de kunne misforstå noget?

"Jeg har kun set, hvad der er skrevet i pressen, så lad os først have en dialog med dem, ellers kommer vi til at kommunikere via pressen, og det er ikke en god idé."

Men de taler jo gennem pressen med jer?

"Jo, men vi har prøvet at være så åbne og gennemsigtige i den her sag."

En sag mellem bank og kunder

Chris Vogelzang henviser til den melding, Finanstilsynet tidligere på ugen kom med, da den i et brev til direktionen i banken kunne fortælle, at de oplysninger Berlingske og TV 2 har bragt frem over de seneste dage har bragt tvivl om de forklaringer, der er kommet fra Danske Bank om sagen, hvor banken i mere end 10 år har opkrævet for meget gæld fra visse kunder.

Om Danske Bank har givet et retvisende billede af sagens omfang, og dens evne til at løse den fortæller Carsten Egeriis, som er risikochef i banken:

"Nu blev rapporten jo lækket, men som du kan læse i medierne, er det en meget grundig gennemgang, vi har lavet af problemerne, lovligheden og omfanget, så vi har været fuldstændig gennemsigtige og lavet en tilbundsgående undersøgelse for at få belyst omfanget," siger Carsten Egeriis, der sammen med sin adm. direktør i dag har valgt at stille op og svare for sig i sagen, som TV 2 og Berlingske afslørede søndag i sidste uge.

Den grundige undersøgelse, risikochefen henviser til, er blandt andet sket med hjælp fra advokathuset Plesner.

Men hvorfor man skulle læse om det i medierne i stedet for, at I kom frem med det selv?

"Vi mener, at der er tale om en sag mellem os og vores kunder, og vi har været transparente over for vores kunder, og vi er i fuld gang med at kompensere dem og kontakte dem," siger risikochefen.

Men er alt ikke et spørgsmål mellem jer og kunderne, sagen (i relation til Flexinvest Fri red.) i dag er vel også en sag mellem jer og kunderne, så hvorfor skulle den her ikke frem?

"Sagen i dag er i forlængelse af Flexinvest Fri, hvor vi tidligere har fortalt, at vi ville lave en undersøgelse af vores andre produkter, og i dag informerer vi kunderne."

Dagens forlængelse af problemerne i Flexinvest Fri, kan du læse mere om her. Den handler om, hvordan endnu flere kunder i banken blev rådgivet til at investere i et produkt, hvor der var udsigt til negative afkast.

Så kan der være flere sager, vi ikke kender til, som I bare ikke har valgt at kommunikere til kunderne?

Her bryder Danske Banks topchef ind Chris Vogelzang ind med et ønske om at se sagen i et andet perspektiv:

"Vi kan diskutere kommunikation, men lad os træde et skridt tilbage. Vi tog med det samme affære, da vi fandt ud af, at der var noget galt, og vi besluttede med det samme, at vi ville kompensere alle kunder, som måtte have betalt for meget, så vores handlinger taler deres eget sprog," starter han og stiller et modspørgsmål:

"Ville du ikke gerne vide præcis, hvad der var galt, før vi bragte sagen frem?" siger han og hopper så i overført betydning over på den anden side af bordet igen:

"Men grundlæggende er det en diskussion om kommunikation og timing. Sagens kerne er, at vi fandt noget, der var galt, og så tog vi med det samme affære."

"Det er meget uheldigt"

Ligesom det ikke var banken selv, der oplyste den brede offentlighed om sagen først, måtte der også hjælp til, før den øverste ledelse, blev gjort opmærksom på problemerne i gældsinddrivelsen.

Det var således whistleblowere, som for et år siden rejste et rødt flag om den forkerte praksis, som især har ramt bankens svageste kunder.

Hvad siger det om jeres organisation, at det var nødt til at blive ført frem af en whistleblower?

"Jeg kan ikke tale om tiden før, vi fik informationen, for det var vi ikke ansvarlige for, men vi fik besked, og det viser, at systemet virker. Og vi har lagt vægt på at opfordre vores medarbejdere til at komme frem på den her måde og sørge for, at vi har en kultur hvor tingene kommer frem og bliver løst," siger Chris Vogelzang, som altså ser det som et sundhedstegn, at hans medarbejdere råber højt, omend det ikke er til deres nærmeste ledere.

Ville det ikke være at foretrække, at man kunne gå til sin chef og fortælle om sådan noget?

"Sådan fungerer det også i langt størstedelen af tilfældene. Hvis du ser på det arbejde, Carsten (Egeriis red.) har lavet med at forbedre vores interne kontroller, så er der sket fremskridt, og vi havde også brug for at gøre det bedre," siger topchefen, før han filosoferer videre om bankens tilgang, efter han kom til:

"Vi har besluttet os for at vende hver en sten, og så kan man enten gøre noget ved det, man finder under stenen, eller lægge den tilbage, og vi vælger at gøre det første, og så går vi videre til næste sten. Og med tiden bliver der færre ting at finde. Så vi leder rent faktisk efter de her ting."

Han medgiver, at det godt kan ud som om, der altid er en ny sag fra Danske Bank, som både har været i vælten med hvdvasksag og den føromtalte Flexinvest Fri-skandale bare inden for de seneste år.

"Ja, det kan jeg godt, og det er rigtig uheldigt, men den rigtige måde at komme igennem det på er at få problemerne frem og få dem håndteret," siger han og kigger tilbage til tiden, før han kom til.

"Nogle af problemerne stammer fra 2004, og nogle gange kan vi da godt tænke, "hvorfor skal vi håndtere det i 2019," men det skal vi."

Forstår omverdenens kritik

Om der allerede har været personalemæssige konsekvenser på baggrund af sagen om gældsinddrivelse, ønsker Danske Bank-direktøren ikke at dvæle for meget ved.

"Hver gang sådan en sag kommer for dagen, laver vi en grundig undersøgelse for at forstå, hvad der skete, og hvad vi kan lære af sagen, det indebærer også, at vi kigger på ansvar og roller, men det kommer jeg ikke til at diskutere eksternt."

Men har der været konsekvenser?

"Det vil jeg ikke gå ind i, nogle af de her ting går over 10 år tilbage, så der er også folk, som ikke er i banken længere."

Du taler meget om, at der er tale om ting fra tidligere tider i banker, som fører til de her problemer?

"Vi er ansvarlige for alt i banken, så vi flygter ikke fra det ansvar. Jeg synes faktisk, vi rent faktisk tager ansvar, og jeg kan da godt forstå, hvis nogle er kritiske (henvisning til bl.a. erhvervsminister Simon Kollerups udtalelser red.), men det, vi kan gøre, er at tackle problemerne og løse dem."

Men er det hele tiden at pege bagud ikke det samme som at sige, at den tidligere ledelse har været for svag?

"Det synes jeg heller ikke, vi gør, vi forklarer, at vi er nødt til at tage os af ting, som ikke er tacklet i fortiden."

Her er Danske Banks møgsager

Finanstilsynet åben for at tage flere skridt i Danske Bank-sag

Danske Bank erkender fejl i endnu et investeringsprodukt

Berørte Danske Bank-kunder får i gennemsnit ca. 100.000 kr. i kompensation  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også