FinansWatch

Hvidvaskjurist: Nye oplysninger i Danske Banks hvidvasksag sår tvivl om whistleblower

Whistlebloweren i Danske Banks hvidvasksag har underskrevet dokumenter i forbindelse med bankens tilbud om guldbarrer til rige russiske kunder med det formål at skjule deres formuer. Det sår tvivl om hans rolle i sagen, mener hvidvaskjurist.

Howard Wilkinson | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danske Banks filial i Estland tilbød i 2012 - midt i perioden, hvor den er under mistanke for at have hjulpet udenlandske kunder med hvidvask for milliarder - udvalgte, især russiske, kunder at ombytte kontanter til guldbarer, skriver Bloomberg News.

Ifølge dokumenterne, som nyhedsbureauet har fået adgang til, beskrev bankens filial tilbuddet som en mulighed for at minimere risikoen, men fortalte også kunderne, at det kunne skabe "anonymitet", ligesom guldet kunne transporteres.

En stor advokatundersøgelse, betalt af Danske Bank selv, viste sidste år, at bankens estiske filial i perioden 2007 til 2015 gennemførte mistænkelige transaktioner for udenlandske kunder til en værdi af 200 mia. euro. Rapporten fortalte dog intet om, at banken tilbød de udenlandske kunder en ombytningsservice til guld.

"Det undrer mig, at bankens egen rapport ikke har opdaget dette. Det er en service, som er fuldstændig imod alle anti-hvidvask-regler. Det er helt sikkert mistænkeligt," siger Jakob Dedenroth Bernhoft, advokat og ekspert i hvidvask fra firmaet Revisorjura til Bloomberg News.

"Guld er et fremragende aktiv til hvidvask, da det har en stabil værdi. Man kan sælge det uden at miste meget værdi, og man får kontanter og en kvittering i hånden. Hvis man køber en bil eller noget lignende, falder værdien straks."

Det er uvist, hvor meget guld Danske Bank solgte til kunderne, men Bloomberg News skriver, at i det mindste nogle kunder takkede ja til tilbuddet.

Flere af de dokumenter, som nyhedsbureauet har haft adgang til, er underskrevet af Howard Wilkinson, der er kendt som whistlebloweren i hvidvasksagen, og det sætter spørgsmålstegn ved hans rolle i sagen, ifølge Dedenroth Bernhoft.

"Det viser jo, at han har været involveret i de mistænkelige transaktioner i et større omfang, end det hidtil har været kendt," forklarer han til Finans.

Danske Bank har ifølge Bloomberg News ikke ønsket at kommentere oplysningerne.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs