FinansWatch

Jesper Nielsen på jobmarkedet trods egen konsulentforretning

Selvom Danske Banks forhenværende topchef-vikar, Jesper Nielsen, har startet sit eget konsulentfirma inden for fintech, strategi og betalinger, kan han "sagtens forestille" sig et nyt job i en større virksomhed.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den tidligere midlertidige topchef i Danske Bank, Jesper Nielsen, startede for nyligt egen konsulentvirksomhed inden for fintech, strategi og betalinger. Det bruger han tre dage om ugen på, men han er fortsat åben for igen at blive ansat i en stor virksomhed. Det fortæller han til Børsen Pro.

"Jeg kan sagtens forestille mig et nyt job i en stor virksomhed. Det kommer, når det kommer, da den slags job ikke hænger på træerne," siger han til mediet.

Han bruger derfor en del af sin tid på at holde møder med headhuntere, virksomheder og investorer.

FinansWatch talte i oktober med Jesper Nielsen, hvor han adspurgt om sin fyring fra Danske Bank i juni i forbindelse med det udskældte investeringsprodukt Flexinvest Fri sagde:

"Man kan måske sige, at jeg tog én for holdet. Når man gør det, så holder man mund. Og det har jeg også tænkt mig at gøre," sagde han dengang, hvorefter han uddybede planerne for konsulentforretningen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere