FinansWatch

Estisk politi: Tidligere Danske Bank-chef i Estland kan være i livsfare

Den forsvundne og tidligere chef for Danske Banks estiske afdeling kan være i livsfare, lyder det fra det estiske politi.

Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere chef for Danske Banks estiske afdeling, som mandag forsvandt, kan være i livsfare.

Det fortæller Kristjan Lukk, der er talsmand for det estiske politi, tirsdag ifølge erhvervsmediet Bloomberg News.

Talsmanden henviser til det faktum, at den tidligere Danske Bank-chef, Aivar Rehe, mandag havde forladt sit hjem uden sin telefon eller sin hund.

Ifølge politiet forlod Aivar Rehe sit hjem omkring klokken 10 mandag lokal tid, hvor han var iført et sort joggingsæt.

Da han ikke vendte hjem igen, kontaktede hans familie politiet, som derefter begyndte at eftersøge ham.

Kristjan Lukk fra politiet oplyser, at eftersøgningen for nuværende er centreret omkring det område, hvor Aivar Rehes hus ligger.

"Der er et ret stort skovområde, og vi har endnu ikke fået undersøgt det hele."

"Vi har fået nogle enkelte henvendelser fra befolkningen, som kan indikere, at han blev set andre steder i Tallinn, som vi tjekkede i går (mandag, red.), men som ikke kastede noget af sig," siger Kristjan Lukk til Bloomberg News.

Det estiske politi har ikke grund til at tro, at Aivar Rehe har forladt Estland.

56-årige Aivar Rehe var chef i Danske Banks estiske afdeling i perioden 2006 til 2015.

Den estiske afdeling var centrum for den formodede hvidvasksag, der fandt sted fra 2007 til 2015, og som behandles af myndighederne i flere lande.

Esteren var chef for filialen, der havde flere hundrede medarbejdere. Det var i en lille afdeling for udenlandske kunder - non-resident - at den mistænkte hvidvask skete.

Afdelingen havde flere tusinde kunder, der sendte endog meget store beløb gennem filialen og til vestlige banker. Det er de pengestrømme, der mistænkes for en stor dels vedkommende at være hvidvask.

Aivar Rehe har afvist ethvert kendskab til nogen form for hvidvask i Danske Bank og har ikke været mistænkt af politiet, skriver Bloomberg News.

Danske Bank: Tidligere chef for estisk afdeling er forsvundet

Danske Bank vil have amerikansk hvidvasksøgsmål smidt i skraldespanden

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere